Den tidligere OG- og ITB-spiller, NEOFRAG, skifter til UNiTY.

Gang i svingdøren hos RMR-deltager

Slovakisk organisation, med et tjekkisk mandskab, skifter to spillere.

UNiTY formåede lidt overraskende, at kvalificere sig til den europæiske RMR-turnering. De kom dog aldrig i nærheden af majoren i Shanghai, da de røg ud af RMR'en med tre nederlag på stribe.

Den glippede major-kvalifikation har siden hen fået konsekvenser for et par af holdets nu forhenværende spillere. Således har de fritstillet både M1key og Blogg1s.

M1key var allerede meldt på vej væk fra holdet, og spillede heller ikke med dem i deres officielle kampe op til RMR-turneringen. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at han nu er ude af holdet.

Han er endvidere tidligere blevet sat i forbindelse med blandt andre OG, og senest Sangal, mens han den seneste uges tid har spillet kampe for ECLOT, som han har været med til at spille i finalen i 500 Casino Christmas Cup 2024.

Annonceringen omkring M1keys afgang offentliggjorde organisationen i torsdags, i et opslag på X.

Dagen inden UNiTY vinkede farvel til M1key, vinkede de ligeledes farvel til deres nu tidligere AWP'er, Blogg1s, mens de samtidig bød velkommen til den tidligere OG- og Into the Breach-spiller, NEOFRAG.

NEOFRAG er hentet ind som erstatning for M1key, og han havde også allerede spillet officielle kampe med holdet inden hans tilgang blev offentliggjort.

Henter ung og uprøvet AWP'er

Som erstatning for Blogg1s, har UNiTY hentet 18-årige woozzzi ind som deres nye AWP'er.

Det annoncerede de fredag aften på X.

woozzzi er et forholdsvis ubeskrevet blad. Den unge og uprøvede AWP'er har ikke den store erfaring, andet end et kort ophold hos The Prodigies.

UNiTY, som er en slovakisk organisation, har nu - efter de seneste par udskiftninger - et fuldt tjekkisk holdkort.

Deres holdkort ser ud som følger:

  • Pechyn

  • Levi

  • K1-FiDa

  • NEOFRAG

  • woozzzi

Debuterer i juleturnering

Mens NEOFRAG allerede har fået uofficiel debut på holdet, så kan både han og woozzzi i morgen, onsdag, se frem til, at få deres officielle debut.

Her spiller de to nye, og resten af UNiTY-mandskabet, med i juleturneringen Skin.Club Christmas Cup 2024, hvor de spiller åbningskamp i gruppespillets gruppe A, imod Insilio.

UNiTY
16:30
Insilio
Odds

De to andre hold i gruppen er rumænske Nexus og polske Illuminar.

I den anden gruppe, gruppe B, befinder danskerholder 9INE sig, sammen med bulgarske 500, polske Apogee, og det svenske mixhold, megoshort.

Vinker farvel til hele holdet

UNiTY er i øvrigt ikke det eneste tjekkisk-slovakiske hold, som har foretaget ændringer i løbet af den sidste uges tid.

Det samme gør sig gældende hos den tjekkiske organisation, Sampi. Hos Sampi har de dog ikke blot nøjes med, at skifte et par spillere. I stedet har de valgt, at vinke farvel til hele holdet.

Sampi annoncerede, i torsdags, hele holdets afgang på det sociale medie, X.

I første omgang er hele holdet blot blevet bænket, om end det er med henblik på, at de skal væk fra Sampi.

Det bænkede, og nu forhenværende Sampi-hold:

  • sAvana1 (bænket)

  • The eLiVe (bænket)

  • fino (bænket)

  • ZEDKO (bænket)

  • manguss (bænket)

  • Bfull (coach) (bænket)

Sampi har ligeledes tidligere huset den nuværende fnatic-spiller, MATYS, som skiftede fra Sampi til fnatic for lidt over et år siden.

Den gang erstattede holdet MATYS med ZEDKO.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.