Kongen af banan bliver coach
Kongen af banan, friberg, skal være coach.
Det skriver den legendariske svenske spiller på det sociale medie X.
Den tidligere Major-MVP vil nu bruge sine talenter med hjernen i stedet for musen.
friberg overgår nu officielt fra spiller til coach. friberg har ikke været en del af et aktivt officielt holdkort siden Dignitas i 2022. Han var også en del af HEROIC mellem 2018-2019.
Han har haft en succesfuld karriere og er mest kendt for sin tid under NIP, hvor han var en del af HLTV's Top 20 to gange: i 2013 som nummer 11 og i 2014 som nummer 14. Samme år blev han kåret som Major-MVP, da NIP vandt ESL One Cologne for 10 år siden.
På X skriver friberg, at han lægger vægt på lederskab, kommunikation og erfaring:
Jeg overgår fra spiller til træner i 2025. Med min historie på tophold, herunder MVP til en Major og som IGL for OpTic & Dignitas, ved jeg, hvad der skal til for at vinde. Mit fokus: lederskab, kommunikation og grundlæggende principper på CS' højeste niveau. Brug for en cheftræner?
Lad os tale sammen på DM!
I CS:GO var friberg en del af det legendariske 87-0-lineup og vandt adskillige turneringer i løbet af CS:GO's første par år. Dog har friberg aldrig fået sat sit præg på CS2, men det agter han nu at gøre som coach i 2025.
Hvor ser du friberg dele ud af sin viden i 2025?