Virtus.pro bænker n0rb3r7
Siden august 2023 har n0rb3r7 været fast inventar i startfemmeren i Virtus.pro, men nu er russeren atter engang blevet placeret på bænken.
Det har Virtus.pro annonceret på Telegram.
Dermed tager den 23-årige rifler plads på bænken sammen med Jame, som også blev bænket for nylig efter en længere periode med utilfredsstillende resultater.
Senest blev det bare til en 12.- til 14. plads ved majoren i Shanghai, efter det russiske mandskab blev elimineret af Wildcard med 1-2.
Virtus.pro har stadig til at gode at annoncere, hvem der skal erstatte de to bænkede spillere. Den 13. januar i det nye år skal holdet i aktion i den første sæson af BLAST Bounty, der bliver afviklet online med verdens bedste hold på deltagerlisten.
Virtus. pro er nu:
-
FL1T
-
electroNic
-
fame
-
PASHANOJ (Coach)
-- -
n0rb3r7 (Bænket)
-
Jame (Bænket)