HEROIC-TRIO SOLGT TIL FALCONS
Trioen, der blev rygtet til Falcons, er nu sendt afsted til Saudi-Arabien.
Ifølge den russiske insider, OverDrive, er TeSeS, degster og kyxsan blevet solgt af HEROIC, til Falcons, til en klækkelig sum penge, samt en masse VRS-point. Helt præcis 6 millioner dollars, hvis man også skal tro Bubzkji.
Trioens afgang er bekræftet af organisationen på X.
Organisationen sender et særligt tak til TeSeS i deres afskedstweet med spillerne:
Vi er utroligt taknemmelige for jeres bidrag og de uforglemmelige øjeblikke, vi har delt. Sammen kan vi være stolte af de resultater, vi har opnået på så kort tid.
TeSeS, som kom til i 2020, har været en berænde drivkraft bag vores rejse mod førstepladsen på verdensranglisten, og han er det tætteste man kommer på at være en ægte HEROIC-legende.
Derudover takker organisationen også kyxsan og degster for deres indsats, og forsikrer samtidig fansene, at der snart udkommer afskedsvideoer med de største højdepunkter.
HEROIC har nu sjuush og NertZ tilbage på deres holdkort. NertZ rygtes dog til Liquid, mens sjuush meldes på vej til NIP.
Derfor ligner det, at HEROIC skal ud og hente et helt nyt hold. Her går rygterne på, at de henter tre styks Sangal-spillere, samt nilo og SunPayus.
Skifter til Falcons
Sikkert er det nu, som tidligere rygtet, at den nu forhenværende HEROIC-trio fortsætter hos Falcons.
Falcons har netop, blot få minutter efter HEROIC vinkede farvel til spillerne, annonceret ankomsten af TeSeS, degster og kyxsan i et opslag på X.
TeSeS, og de to andre tidligere HEROIC-spillere, slutter sig dermed til TeSeS' landsmænd, Magisk og zonic, samt endnu en af holdets nye spillere, NiKo.
NiKo blev præsenteret som ny Falcons-spiller fredag eftermiddag. Kort forinden NiKo blev præsenteret, vinkede Falcons i øvrigt officielt farvel til Snappi. Han rygtes nu til NIP, sammen med sjuush.
Falcons er nu:
-
Magisk
-
TeSeS
-
NiKo
-
kyxsan
-
degster
-
zonic (Coach)
-- -
dupreeh (Bænket)
-
SunPayus (Bænket)
-
Maden (Bænket)
Mens SunPayus som nævnt meldes på vej til HEROIC, så melder historien indtil videre ikke noget om, hvad fremtiden byder på for de to andre bænkede Falcons-spillere, dupreeh og Maden.