dupreeh lander ekspertrolle til BLAST-event
Årets første store CS-event får dansk islæt med dupreeh i ekspertrollen.
Danskere og ekspertroller går hånd i hånd hos BLAST. Pimp, cadiaN, Bubzkji – og nu også dupreeh.
Det offentliggjorde BLAST i en artikel på deres hjemmeside, hvor de præsenterede deres hold af eksperter og kommentatorer til BLAST Bounty.
Den danske legende får sammen med voo debut som ekspert hos BLAST. voo er en YouTuber, der deler ud af sin CS-viden med sine guides og tips til mere end 250.000 følgere.
De resterende navne er velkendte ansigter i BLAST-sammenhæng. Pimp og Mauisnake fortsætter som eksperter, mens Freya og BanKs styrer slagets gang som værter. Kommentatorboksen bliver fyldt af den canadiske duo Scrawny og launders samt makkerparret Harry og Hugo.
Disse medietalenter skal dække BLAST Bounty 2025 Season 1:
Værter:
-
Freya
-
Banks (Interviewer)
Eksperter:
-
dupreeh
-
Pimp
-
voo
-
Mauisnake
Kommentatorer:
-
Harry
-
Hugo
-
launders
-
Scrawny
BLAST Bounty starter den 14. januar, hvor 32 tophold kæmper om en plads i slutspillet. Samtidig markerer turneringen første anvendelse af Valves nye VRS-regler for invitationer.