MASONIC løfter sløret for akademiholdet
Næste sæson i POWER Ligaen og divisionerne er lige om hjørnet, og onsdag eftermiddag har MASONIC løftet sløret for den startfemmer, der skal kæmpe i AceZone 1. division som MASONIC Academy.
Her hiver MASONIC fire nye spillere ind i form af DEBRE, deep, Sly og Roar, mens noike som eneste fra sidste sæsons holdkort får lov at blive. Det skriver MASONIC i en pressemeddelelse onsdag.
Coach-rollen bliver besat af førsteholdets tidligere assistent, Macho, der i pressemeddelelsen understregen vigtigheden af et akademihold.
MASONIC har en lang historik med succesfuldt at udvikle og leverer topspillere, enten som core eller enkelte spillere til toppen af dansk CS. I en tid hvor dansk CS kæmper for at hænge med i verdenstoppen, er det vigtigere end nogensinde, at der er fokus på at udvikle talentfulde danske spillere. Med MASONIC Academy ønsker klubben at skabe et udviklingsprojekt, der igen kan levere dedikerede og komplette spillere til både vores Main-hold og resten af dansk top-CS, udtaler Macho.
MASONIC Academy er et af de 11 hold, som i næste uge tager hul på AceZone 1. division. I seneste sæson endte de på en syvendeplads, men de klarede skærene i relegationspillet og sikrede endnu en sæson i divisionen.
MASONIC Academy er:
-
noike
-
DEBRE
-
deep
-
Sly
-
Roar