HEROIC PRÆSENTERER NYT SYVMANDSHOLD
HEROIC er igen fuldtallige og lidt til.
Fredag eftermiddag har organisationen præsenteret et nyt holdkort, hvor den bænkede-Falcons-duo SunPayus og maden er blevet hevet ind, mens Sangal-trioen LNZ, yxngstxr og xfl0ud ligeledes er kommet til organisationen.
Sidst men ikke mindst er også det svenske stortalent nilo samt belarusiske tN1R kommet til.
Konstellationen er, at nilo og maden foreløbig er udskiftere, mens startfemmeren altså udgøres af xfl0ud, SunPayus, tN1R, LNZ og yxngstxr.
Dermed holdt det altså stik, da Dust2.dk i sidste uge kunne erfare, at HEROIC var i dialog med Sangal-trioen, der til RMR-turneringen forud for majoren i Shanghai vandt første kamp, inden de blev sendt ud efter nederlag til Cloud9, MOUZ og ECLOT.
Hvorfor der præcist er hentet syv spillere til, har HEROIC ikke beskrevet yderligere. Det er dog værd at nævne, at Valves rangliste regner ud fra cores, hvorfor Sangal-coren har været særdeles attraktiv i forhold til invitationer til turneringer.
Sangal ligger i skrivende stund nummer 25 på Valves rangliste.
ENCE-trio er genforenet
Dagens tilgange betyder også, at sAw bliver genforenet med SunPayus og maden, som han var coach for i ENCE tilbage i 2023.
Her vandt holdet blandt andet IEM Dallas og nåede helt op som nummer to på HLTV's verdensrangliste.
Holdet blev dog splittet ad, da SunPayus, Snappi og maden røg til Falcons, NertZ og sAw tog til HEROIC, og dycha blev i ENCE.
HEROIC er nu:
-
xfl0ud
-
SunPayus
-
tN1R
-
LNZ
-
yxngstxr
-
sAw (Coach)
-- -
nilo (Udskifter)
-
maden (Udskifter)