Finsk stjerneskud forlænger med MOUZ
I slutningen af efteråret sidste år begyndte rygterne for alvor at svirre om, at flere hold var ude efter MOUZ' finske stjerneskud, Jimpphat.
Midt i november måned kunne den franske streamer, KRL, blandt andet berette, at især Falcons var på jagt efter Jimpphat. KRL kunne sågar erfare, at Falcons eftersigende førte kapløbet om den finske spillers underskrift.
Ifølge KRL havde Jimpphat, udover Falcons, ligeledes tilbud fra G2 og Vitality.
Skiftet blev dog ikke til noget, andet end et rygte. Selvom især Falcons-interessen angiveligt var meget konkret. I stedet valgte Jimpphat at blive i MOUZ. Og den loyalitet har MOUZ nu belønnet ved at forlænge hans kontrakt.
Det offentliggjorde MOUZ sent lørdag eftermiddag på X.
Jimpphat kom til MOUZ i sommeren 2023. Her blev han rykket op på førsteholdet fra MOUZ' akademihold, MOUZ NXT.
Historien melder ikke noget om hvornår Jimpphat nu har kontraktudløb. Der var spekulationer om, at han havde konktraktudløb denne sommer.
MOUZ' holdkort er dermed uændret fra sidste år til i år. Og MOUZ består stadig af:
-
siuhy
-
torzsi
-
xertioN
-
Jimpphat
-
Brollan
-
sycrone (Coach)
18-årige Jimpphat blev i øvrigt for nyligt kåret som nummer 17 på HLTV's top 20-liste, efter et flot år i 2024. Det er første gang han er med på HLTV's top 20-liste.