Valve har lige udgivet deres ugentlige rangliste på GitHub, i øvrigt med opdateringen som fjerner unranked kampe.
Tidligere har det været lidt random hvilke dage valve har udgivet rangliste, men siden årsskiftet har det været mandag.
Så det er nok fair at antage at det fortsætter fremadrettet så teams og scenen ved hvad man har at forholde sig til, og det betyder så at Februar ranking udgives mandag den 3/2.
Det vil sige at kampene fra Katowice playin tæller med, samt indledende stadie af main event.
Astralis kan altså i bedste fald nå 4 sejre inden februar ranking.
Hvis vi nu drømmer lidt (ok.. meget!) og de vinder 2 kampe i playin og 2 kampe i main event, så vil det blive et enormt boost for Astralis i ranking.
Astralis har som nævnt andet sted pt kun 10 LAN wins, hvoraf 4 af dem er næsten værdiløse (de er fra slutningen af juli/start august 2024) allerede nu og helt vil falde ud af regnskabet ved februar opdateringen.
Det vil sige at nye LAN sejre tæller ekstra meget for et hold som Astralis.
For alle hold gælder det at de 10 nyeste LAN sejre tæller med og Astralis render rundt med det handicap at 4 af de 10 LAN wins er tæt på 0 point værd. De øvrige 6 sejre er ok friske. Derfor er Astralis LAN win rating ekstremt lav for et tophold.
Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget.
Hvis vi nu drømmer og de henter 4 sejre ved Katowice, så vil hver sejr give ca. +50 VRS point alene i LAN rating delen. Læg dertil at både MIBR og 3dmax/Flyquest er højere rangeret end Astralis så der vil også være gode point i Head to hear adjustment. Måske 15 point i hver kamp (gæt).
2 sejre i playin vil jeg gætte vil give 130 point+ for Astralis.
Det er selvfølgelig at drømme meget stort at de får 2 sejre i main event. De vil skulle møde et top 8 hold i første kamp og sikkert igen derefter.
Men hvis nu... Så ringer kasseapparatet altså..
En sejr over et top 8 hold ved main event udløser ikke kun de ca. 50 point fra LAN win, men også gode point fra de 2 "små" subrankings Bounty collected og Opponent network, fordi disse kategorier er "boostet" i de helt store turneringer.
Det er svært at anslå hvor meget 2 sejre over top 8 hold ville give her, men måske yderligere 50 point og der ville også komme rigtig gode point i Head to head rating, måske også 50 point mere her.
2 sejre ved main event over tophold = 200 point mere.
Så hvis vi nu drømmer stort, så kan Astralis faktisk godt nå +300-350 point inden næste opdatering vil jeg anslå.
Det er lidt farligt at prøve at anslå, men jeg er rimelig sikker på det er rigtigt hvis de rent faktisk vinder 4 sejre.
Bemærk, jeg regner alene med hvad de 4 første sejre ville give i point. Dertil kommer eventuelle flere sejre plus præmiepengene som jo også tæller en del. Men den del vil først tælle med i Marts ranking for de hold som når så langt.
Men +350 point vil altså kunne nå at blive bogført til februar opdateringen og det ville faktisk rykke dem op i top 10 på ranglisten.
Så alt er muligt.. alt kommer mere eller mindre til at afhænge af Katowice for Astralis.
Omvendt kunne de også skuffe og tabe til MIBR og Flyquest og så ville de være ude med minuspoint og nok ryge ud af top 24 på februar ranking og så er det slut med fede invites.