Maden får lov til at bevise sit værd for HEROIC i Brøndby.

HEROIC gør brug af Maden: nilos fravær skyldes personlige årsager

Maden tager over for tN1R⁠ i BLAST Bounty 2025 Season 1 for HEROIC. Den dyrt indkøbte nilo er ude af startfemmeren af personlige årsager, skriver HEROIC.

Tidligere i dag skrev vi, at HEROIC havde punget en pæn sum ud for det svenske talent nilo, da de købte ham fri af Metizport.

Den unge svensker har endnu ikke gjort debut for HEROIC, og det kommer organisationen nu med en begrundelse for.

Han var egentlig tiltænkt en plads i startfemmeren, men af personlige årsager har nilo måtte tage en plads i skyggen for nu. Det er skiftet fra det mindre Metizport til tier 1 organisationen HEROIC, som har været svær at håndtere, skriver HEROIC selv på X.

Nu skal nilo bevise sit værd og kæmpe sig tilbage på startfemmeren, lader HEROIC os forstå. Tidshorisonten og hvordan det kommer til at foregå, skriver organisationen ikke noget om. nilo har skrevet en 3-årig kontrakt med HEROIC.

En anden HEROIC-spiller, som tilgengæld nu får en direkte mulighed for at bevise sit værd er montenegrinske Maden. Han skiftede fra Falcons til HEROIC sammen med SunPayus, men startede med en plads på bænken.

Men visumproblemer for hviderussiske tN1R betyder nu, at Maden får lov til at stille til start for HEROIC på torsdag eller fredag i Brøndby, når BLAST Bounty 2025 Season 1 skal spilles færdig.

HEROIC stiller med følgende i Brøndby:

  • ⁠xfl0ud⁠

  • ⁠SunPayus

  • ⁠Maden

  • Sverige ⁠LNZ

  • Sverige ⁠yxngstxr

  • ⁠sAw (Coach)

#1(Med 1 svar)
20. januar 2025 kl. 18:42
liam
Kan man få billetter ?
#2(Med 0 svar)
20. januar 2025 kl. 18:48
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Nej, der plejer ikke at være tilskuere til studie-delen af BLASTs turneringer, når det foregår i Brøndby.
#3(Med 2 svar)
20. januar 2025 kl. 18:56
Awwdor
Hvad bliver heroics endelige start femmer?
#4(Med 0 svar)
20. januar 2025 kl. 19:02
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er svært at sige. Først og fremmest skal de sikre sig en plads i toppen med en kerne, så de kan få invites, og så kan de skifte rundt derefter.
#5(Med 0 svar)
20. januar 2025 kl. 20:55
JakobHelms
Planen har vel været SunPayus, xfl0ud, LNZ, yxngstxr, nilo. Da nilo så desværre ikke er tilgængelig, efter at have underskrevet kontrakt, så signer man tN1R - nogle af dem der var først med rygtet om hans skifte, så skete hele den process endda på under et døgn.

I annonceringen i dag nævner de også at deres startfemmer er låst, og at nilo, når han engang er klar, kan få lov til at kæmpe sig tilbage på lineuppet. De nævner dog ikke noget som helst om maden, så jeg tænker det er relativt oplagt at tænke, at han primært er substitute-spiller her til eventet, hvilket også giver god mening, ifht. at de har været klar over at tN1R potentielt kunne have problemer med visum.
#6(Med 12 svar)
21. januar 2025 kl. 10:02
Dennis
Jeg håber virkelig at CS flytter hen mod 6-7 mands rosters. Det er sundere for den enkelte spiller at kunne få ro på i en travlt kalender. Og med den rette træner kan det skabe en sund intern konkurrence, som kan løfte hele holdet. Og så skaber det bare en helt ny taktisk dimension. Ikke bare hvem der er varm på dagen, men fx hvem er bedst på de maps vi højst sandsynligt møder i næste turnering, osv.

Jeg håber Valve hopper med på vognen og skaber et regelsæt der tilgodeser større hold med flere udskiftere.
#7(Med 11 svar)
21. januar 2025 kl. 10:33
Hunt
Man kan jo godt have et 7 mands hold, der er bare 3 mand som skal spille det hele. Fx astralis kunne godt have en extra awp til device backup. Det ville ikke se dumt ud
#8(Med 0 svar)
21. januar 2025 kl. 11:35
tinzuldateN
Device skal bare spiller Inferno, så en anden til at spille resten :D
#9(Med 9 svar)
21. januar 2025 kl. 13:39
Dennis
Ja der er mange eksempler på hold der ville have gavn af flere subs. Men jeg gad godt se at det var tilladt at medbringe 7 mand til en turnering og at man kunne skifte holdet frem til X timer før kampstart og ændre det undervejs. Det ville helt sikkert tilføje nogle fede situationer.
#10(Med 6 svar)
21. januar 2025 kl. 13:50
Hunt
Det kan du allerede som det er nu, du kan skifte fra map til map hvis du vil
#12(Med 5 svar)
21. januar 2025 kl. 19:21
Dennis
Man kan kun medbringe én udskifter, og man kan udskifte én gang i løbet af Majoren. Og man må kun skifte i løbet af en kamp pga. "medical emergency". Holdet kan fortsætte med sub indtil de vælger at gå tilbage til "Core Lineup". Hvis de kommer ud fra andre problemer skal de spille 4 mand eller opgive kampen.

Det er i hvert fald Valve's regler for Majors.
#14(Med 4 svar)
21. januar 2025 kl. 19:55
Hunt
Ja okay, til majoren. Men obv er der forskellige regler ved forskellige turneringer, fx har Heroic 2 subs med til blast nu og kører efter de regler jeg har nævnt ovenover. ESL har samme regler, hvis ikke de er blevet ændret. De bliver ikke ligefrem brugt super tit..
#15(Med 3 svar)
21. januar 2025 kl. 20:43
Dennis
Majoren er målet for alle orgs - så Valve giver intet incitament for at bygge 6/7/8-mands rosters med deres nuværende regler. Hvis det var tilladt med subs mellem kampe/maps, så tror jeg ret hurtigt at vi ville se som minimum 6-mands rosters poppe op mange steder.
#16(Med 2 svar)
21. januar 2025 kl. 20:58
Hunt
Tænker at orgs har set hvordan det gik for VItality og Astralis, ret skidt.. at det nok er en dårlig ide.

Plus medmindre hold har en es3tag ish spiller, så der der for stor forskel på roller, positioner osv til det rigtig giver mening.
#17(Med 1 svar)
21. januar 2025 kl. 21:39
Dennis
Hvem ved - måske kan Heroic få det til at fungere. Og så er vi bare tilbage til at Valve ikke tillader det.
#18(Med 0 svar)
21. januar 2025 kl. 21:42
Hunt
Heroic havde heller ikke plan om 6 mands roster. Det var jo planen med nilo i stedet for tn1r, indtil nilo et eller andet privat. Så de nu står med 6 spillere.

Maden er kun med for wildcards skyld, ligesom jackz hos nip.
#11(Med 1 svar)
21. januar 2025 kl. 13:56
JakobHelms
Ja, det er lidt surt at der rammer så forskelligt, og at indskiftningsreglerne ikke er blevet normaliseret endnu. Det tror jeg ville hjælpe ret meget på problematikken. BLASTs regler om at man må skifte lige så tosset man vil står jo lidt i kontrast til Valves om, at man må lave ét skifte (og lave det skifte tilbage én gang), men ikke flere.
#13(Med 0 svar)
21. januar 2025 kl. 19:23
Dennis
Ja præcis. Det var selvfølgelig Major reglerne jeg tog udgangspunkt i, det var dårligt formuleret af mig. Jeg orkede ikke lige at finde specifikke regler for 10 TO's :-D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.