ICY og Virtus.pro er som minimum sikret en plads i kvartfinalen.

Virtus.pro sikrer plads i slutspillet over formstærke tyrkere

Eternal Fire kunne ikke leve op til forventningerne mod russerne.

Virtus.pro er det første hold, der har booket en plads i Spodek Arena, efter de netop har besejret Eternal Fire med 2-1 i upperbracket-semifinalen i gruppe A.

Det var ellers det tyrkiske mandskab, som kom bedst fra start ved at vinde Anubis på overbevisende facon med cifrene 13-9.

Virtus.pro havde derfor ryggen mod muren på Dust2, hvor de også gik til pause bagud med to runder. Men da russerne kom over på CT-siden, tog de fuldstændig over og vandt med 13-10.

Opgøret skulle derfor afgøres på Train, hvor holdene igen var meget lige i første halvleg. Præcis som på det forrige map tog electroNic og kompagni dog over kampen efter sideskiftet. Til trods for at være foran med 12-7 formåede Eternal Fire at bringe mappet i overtid.

Her vågnede Virtus.pro-mandskabet op igen, da de meget sikkert lukkede med 16-13.

Dermed er Virtus.pro det første af seks hold, som er sikret en plads i Spodek Arena. Holdet er som minimum sikret en plads i kvartfinalen, men den kan blive opgraderet til en semifinaleplads, hvis de slår vinderen i kampen mellem Vitality og FaZe i upperbracket-finalen.

Nederlaget betyder derimod for Eternal Fire, at de skal en tur ned i lowerbracket, hvori de støder sammen med vinderen i kampen mellem 3DMAX og BIG. Herefter skal de spille en potentielt afgørende kamp om en kvartfinaleplads.

Eternal Fire
1 - 2
Virtus.pro
Alle maps
Eternal Fire K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Özgür 'woxic' Eker 61 - 43 +18 78.4 82.4% 1.26
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 55 - 47 +8 83.3 75.7% 1.18
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 44 - 54 -10 75.9 68.9% 0.96
Samet 'jottAAA' Köklü 43 - 43 +0 58.6 75.7% 0.91
Engin 'MAJ3R' Küpeli 34 - 52 -18 59.2 62.2% 0.75
Virtus.pro K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Kaisar 'ICY' Faiznurov 52 - 42 +10 66.2 77.0% 1.11
Evgenii 'FL1T' Lebedev 51 - 46 +5 79.1 67.6% 1.08
Petr 'fame' Bolyshev 48 - 46 +2 69.3 75.7% 1.05
Timur 'FL4MUS' Marev 45 - 47 -2 65.2 74.3% 0.98
Denis 'electroNic' Sharipov 39 - 57 -18 69.6 71.6% 0.89
#1(Med 0 svar)
2. februar 2025 kl. 22:07
Ember
woxic ELSKER Train
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.