PGL hiver Pimp med til Rumænien
Der er under to uger, til det går løs i Rumænien, hvor PGL Cluj-Napoca løber af stablen.
Mens der blandt de 16 deltagerhold er 11 danskere at holde med i form af Astralis' fem spillere og coach, samt karrigan, TeSeS, zonic og sycrone, så kommer der også til at være dansk deltagelse på streamen.
Pimp er nemlig én af de fire eksperter, som skal gøre os alle sammen klogere mellem kampene.
PGL har mandag på X formiddag præsenteret hele holdet af både kommentatorer, værter og eksperter, og her står det klart, at Pimp er den eneste dansker på den officielle broadcast.
Richard Lewis skal nok engang stå bag bordet som vært, mens ekspertholdet foruden Pimp også består af Mauisnake, Bleh og dusT, som vi ligeledes fik at se til majoren i Shanghai, hvor de var en del af PGL's broadcast.
Interviews med spillere og andet content tager BanKs sig nok engang af, mens der er velkendte casterduoer i form af SPUNJ og Machine, Hugo og JustHarry, Scrawny og launders samt moses og Dinko.
Turneringen i Rumænien har en præmiepulje på knap ni millioner kroner og skydes i gang den 14. februar med gruppespillet, der spilles i PGL's studier i Bukarest, inden arenadagene i Cluj-Napoca venter den 21.-23. februar.
Hele holdet til PGL Cluj-Napoca er:
Værter:
Richard Lewis
stunna
Eksperter:
Pimp
dusT
Mauisnake
Bleh
Interviewer og content:
BanKs
Kommentatorer
On-site
launders
Scrawny
SPUNJ
MACHINE
Remote
JustHarry
Hugo
moses
Dinko