ASTRALIS LEVER ENDNU
Astralis lever videre til i morgen og FURIA er elimineret fra turneringen.
Det står klart efter aftenens resultat. 2-1 til Astralis.
Astralis er dermed stadigvæk i live i turneringen, men de er ikke videre endnu. Danskerne skal vinde to kampe mere, for at kvalificere sig til playoffs i Polen.
Første map gik Astralis' vej
Kampen mod FURIA startede på Astralis' map pick, Inferno, som danskerne vandt 13-10, takket være deres T-side. De havde ikke behov for device på map 1, da Staehr og cadiaN var flyvende. cadiaN præsterede også en imponerende 1v3, som du kan se her.
Nederlag på Dust2
På Dust2 kom device stærkt tilbage og matchede sine kills fra Inferno på bare fire runder. Danmarks bedste spiller startede nemlig Dust2 ud med et ace i pistolrunden på CT-siden med Dual Berettas, som du kan se her.
Herefter købte han en AWP og åbnede den følgende runde med et kill på FalleN. Dog vandt FURIA alligevel med et forcebuy, og der gik lang tid, før andre Astralis-spillere meldte sig ind i kampen. device havde ni kills, før Stavn fik sit første, mens FURIA vandt seks runder i hug.
I anden halvleg kom Astralis tilbage ved endnu engang at vinde pistolrunden og konvertere anden runde. Tredje runde så ud til at gå til danskerne, men så brændte cadiaN device med en molo og Astralis tabte en 1v2-situation. FURIA lukkede kampen 13-8.
Neglebider på Nuke
Astralis kom stærkt fra start på CT-siden og vandt de første fire runder. Derefter kom FURIA i gang og tog hurtigt fem runder i træk, takket være chelo, der for første gang i Bo3'en spillede en halvleg med positiv K/D. Astralis fik hevet to runder mere og gik til halvleg med stillingen 6-6.
Det så hurtigt sort ud for Astralis, da de kom bagud 9-6. cadiaN kaldte med stort mod tre A-rushes i træk ved 11-9 og vandt alle tre, hvilket bragte Astralis på match point.
I sidste runde tonsede fire Astralis spillere ned i secret gennem smokes og smadrede FURIA's forsvar på B-sitet, hvilket resulterede i, at Astralis vandt kampen 13-11 og lever videre i Katowice.
Astralis skal dermed møde GamerLegion. Taberen af kampen er ude af turneringen, og vinderen skal spille én kamp mere, for at kvalificere sig til playoffs. Tauson og GamerLegion tager imod Astralis tirsdag eftermiddag kl. 13:30.