Sidste spilleuge inden transfer står for døren
Vi nærmer os halvvejsmærket af sæson 28 i POWER Ligaen, men inden transfer i næste uge har vi lige én spilleuge tilbage.
Den skydes i gang mandag aften, når de forsvarende mestre fra WOPA brager sammen med XI Esport klokken 18:00. Her skal PR1mE og co. forsøge at hente vigtige point for at holde snor i ECSTATIC, der i denne sæson har set urørlige ud.
Nærmeste forfølger til WOPA er netop XI, hvorfor en sejr vil være ekstra sød mandag aften.
Kort efter skal WOPA-mandskabet i ilden igen, når de møder sidste sæsons finalemodstander fra Astralis Talent klokken 19:00. Ligesom XI har Astralis Talent tre point op til WOPA, og en sejr kan derfor være vigtig for at undgå, at WOPA stikker af.
Aftenen byder desuden på kamp fra POWER Ligaens førerhold, ECSTATIC, som klokken 20:00 tørner sammen med MASONIC, inden selvsamme MASONIC lukker aftenen på streamen ned, når de klokken 21:00 krydser klinger med Preasy.
Mandag sender vi følgende kampe på Dust2tv:
18:00 - WOPA vs. XI Esport
19:00 - Astralis Talent vs. WOPA
20:00 - MASONIC vs. ECSTATIC
21:00 - MASONIC vs. Preasy Esport