ynxgstxr var storspillende for HEROIC her til formiddag.

HEROIC videre - GamerLegion skuffer mod russere

HEROIC har spillet sig i semifinalen, mens GamerLegion er ude af kvalifikationen.

Dagens to første kampe i den lukkede kvalifikation til BLAST Open Lissabon er allerede blevet færdigspillet, hvor HEROIC løb med sejren over Passion UA, mens PARIVISION har sendt Tauson og GamerLegion ud.

Dermed er de to vindende mandskaber videre til semifinalerne, hvori de kommer til at støde sammen med hinanden, mens taberne ikke skal en tur til Portugal i denne omgang.

Senere i dag bliver de to resterende kvartfinaler spillet, hvor Astralis og 9INE spiller om en semifinaleplads mod enten BIG eller 500.

En stor og en tæt sejr

HEROIC var store favoritter mod Passion UA, der efter majoren i Shanghai havde skiftet to spillere, hvorfor det stadig er uvist, hvor meget man kan forvente af dem.

Det var ikke meget, ukrainerne fik vist sig frem på det første map, Ancient, hvor yxngsxr og kompagni meget sikkert og overbevisende vandt med hele 13-2.

Derimod var det en hel del tættere affære på Mirage, hvor kampen skulle ud i overtid, før HEROIC-mandskabet fik lukket kampen og spillet sig videre.

HEROIC
2 - 0
Passion UA
Alle maps
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Yasin 'xfl0ud' Koç 42 - 40 +2 93.4 82.1% 1.32
Álvaro 'SunPayus' García 47 - 30 +17 79.9 76.8% 1.29
Sverige Simon 'yxngstxr' Boije 46 - 38 +8 77.8 76.8% 1.13
Andrey 'tN1R' Tatarinovich 36 - 34 +2 81.6 67.9% 1.11
Sverige Linus 'LNZ' Holtäng 41 - 37 +4 75.5 76.8% 1.06
Passion UA K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Nikita 'jackasmo' Skyba 38 - 40 -2 76.2 75.0% 1.12
Vladyslav 'Kvem' Korol 41 - 43 -2 74.7 69.6% 1.06
Dmytro 'jambo' Semera 39 - 41 -2 71.9 69.6% 1.01
Eduard 'zeRRoFIX' Petrovskyi 31 - 44 -13 59.4 64.3% 0.71
Oleksii 'Topa' Topchiienko 30 - 45 -15 65.9 67.9% 0.68

Smider stor føring

Også i GamerLegions opgør var det en dominerende opvisning, da Tauson og kompagni bragte sig foran med hele 11-4, før korthuset faldt fuldstændig sammen.

Ført an af BELCHONOKK formåede russerne at skyde kampen i overtid, hvor de løb med sejren efter et nærmest mirakuløst comeback.

Den tætte duel fortsatte på Mirage, hvor holdene var side om side i store dele af opgøret, indtil russerne i 24. og sidste runde løb med sejren.

GamerLegion
0 - 2
PARIVISION
Alle maps
GamerLegion K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Sebastian 'Tauson' Tauson Lindelof 39 - 38 +1 79.2 67.9% 1.04
Oldřich 'PR' Nový 37 - 39 -2 74.8 67.9% 1.00
Sverige Erik 'ztr' Gustafsson 36 - 38 -2 67.7 66.0% 0.93
Henrich 'sl3nd' Hevesi 26 - 33 -7 60.2 66.0% 0.83
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 25 - 44 -19 63.8 62.3% 0.74
PARIVISION K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Aleksandr 'TRAVIS' Timkiv 45 - 31 +14 86.6 77.4% 1.32
Andrey 'BELCHONOKK' Yasinskiy 41 - 34 +7 88.8 77.4% 1.31
Alexey 'Qikert' Golubev 35 - 39 -4 75.3 73.6% 1.12
Dzhami 'Jame' Ali 34 - 27 +7 63.6 75.5% 1.10
Emil 'nota' Moskvitin 36 - 33 +3 68.3 81.1% 1.08
#1(Med 2 svar)
8. februar 2025 kl. 13:55
Udknud
Ouch, det nederlag kostede lige GL -32 point VRS ræset fordi Parivision ikke er ranked mere, så tæt på max point straf for at tabe og max point bonus til Parivision for at vinde.
Dog kan GL få nogle af pointene tilbage når Parivision bliver ranked og måske kommer tæt på deres gamle placering.
Men hvis de taber i morgen er der vel langt til en rangering (man skal have spillet 10 kampe og i realiteten også vundet 10 kampe før man får en retvisende ranking) så de mange minuspoint kommer nok til at stå lang tid endnu.
Men hvis de kommer i nærheden af en top 30 placering igen inden major invites, så kan GL altså få en "kreditnota" på det her nederlag ved en senere ranking opdatering fordi det her nederlag så ikke længere regnes som lige så stort upset.
Ingen resultater er statistiske i VRS, alt genberegnes hele tiden, hvilket er med til at gøre det lidt tricky at gennemskue..

Men ja, dyrt nederlag for GL.
#2(Med 0 svar)
8. februar 2025 kl. 22:10
Hunt
At GL mister mange point fordi de taber til et nyt hold langt nede i ranking? Fair, de tabte kampen..

Det er en af de ting der er fedt ved VRS, selvom der klart også er ting som ikke helt er så fede..
#3(Med 0 svar)
9. februar 2025 kl. 08:52
AntonVisby
Også rigtig farligt for Heroic og Astralis fremadrettet i den her turnering..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.