Transfervinduet åbner mandag formiddag
Mandag formiddag, klokken 10:00, åbner transfervinduet i POWER Ligaen, samt AceZone- og CEPTER-divisionerne.
Det betyder samtidig, at sæson 28 af ligaen og divisionerne sættes på midlertidig pause i den kommende uge. Og spillerne får et fortjent lille hvil, mens transfervinduet åbner for mulige ændringer og udskiftninger på de forskellige hold.
Transfervinduets åbning finder som vanlig tro sted halvvejs gennem sæsonen. Dust2.dks turneringsledelse åbner officielt transfervinduet mandag formiddag, klokken 10:00, og smækker det i igen fredag aften, klokken 20:00.
Dermed er transfervinduet åben lidt længere, end det ellers først var annonceret.
De vigtigste hovedpunkter vedrørende transfer:
-
Et hold SKAL bestå af mindst 5 aktive spillere når transfervinduet lukker igen.
-
Grænsen er 7 aktive spillere.
-
Et hold må bestå af maks 9 spillere i alt (inaktive spillere inkluderet) i løbet af en sæson.
-
De spillere, der fjernes under transfervinduet, tælles op sammen med og under antallet af aktive spillere.
-
Eks.: Består et hold af 5 spillere nu, og ønsker man at tilføje fire nye spillere, skal fire spillere først fjernes. (I dette eksempel har man dog ingen stand-ins til resten af sæsonen).
-
Eks.: Består et hold af 7 spillere nu, kan de fjerne fire og tilføje to nye. I så fald rammer man maksantallet af 9 benyttede spillere.
-
Det anbefales, at fjerne så mange som muligt, da man altid kan tiløje samme spiller igen, men man kan ikke skifte stand-ins.
Dette er i henhold til Dust2.dk's regelsæt for POWER Ligaen.
Selvom der altså ingen kampe er på programmet i POWER Ligaen, samt AceZone- og CEPTER-divisionerne, i den kommende uge, så er dog lagt op til lidt action uden for serveren, mens transfervinduet er åbent.
Det er som nævnt altså fra i morgen, mandag den 10. februar, klokken 10:00, at vinduet åbner. Og det er åbent frem til vinduets lukning, fredag den 14. februar, klokken 20:00.
Ligaen og divisionerne skydes i gang igen fra den 17. februar. Indtil da kan du finde alt hvad der er værd at vide om sæson 28 af POWER Ligaen, samt AceZone- og CEPTER-divisionerne, lige HER.