
OG sender smooyas hold ud og er klar til semifinalen
OG-danskerne sikrede sig semifinalepladsen efter en overbevisende kvartfinalesejr mod WeLoveUSmooya.
WeLoveUSmooya stillede op i kvalifikationen med nafany, KaiR0N-, REDSTAR, alpha og smooya, men det var ikke nok mod et stærkt OG-hold. Begge mandskaber kæmpede om en plads i semifinalen.
Kampen startede på Ancient, hvor OG hurtigt viste deres styrke. På T-siden sikrede de sig ti runder inden sideskiftet og satte sig solidt på opgøret. afro, der stadig er på prøve i OG, imponerede med en dominerende præstation, og holdet lukkede mappet med en sikker sejr.
På Mirage blev kampen mere jævnbyrdig, og første halvleg endte 6-6. Herefter tog OG igen kontrol på T-siden og dominerede mix-holdet.
Dermed er OG klar til semifinalen, hvor de enten møder CYBERSHOKE eller PLUSH. I skrivende stund fører CYBERSHOKE 1-0 og er foran 10-7 på andet map.