Prestige henter spansk træner

Monsalve slår sig sammen med Dox i Prestiges trænerstab.

Prestige har overgået forventningerne inden sæsonstart og ligger i øjeblikket blandt toppen i AceZone 1. Division med 18 point efter ti kampe.

En stor del af successen tilskrives holdets spanske træner, Monsalve, som har været omkring holdet siden nytår, men nu er med på en fast aftale.

Det afslører den danske organisation onsdag på X.

Den spanske træner har tidligere været omkring blandt andre MAD Lions og Reason, hvorfor der altså er tale om en erfaren 29-årig træner.

Over for Dust2.dk fortæller Binni, som er ejer af Prestige Esport, at han og holdet kom i dialog med spanieren gennem et agentbureau, hvor han hurtigt skinnede igennem som topkandidat.

Monsalve blev tilbudt til os efter en samtale med et agentbureau, som vi arbejder tæt sammen med. Vi havde en rigtig god dialog omkring mulige kandidater, og det blev hurtigt klart, at han havde den perfekte profil til holdet.

Monsalve har allerede sat sit præg på spillernes individuelle niveau og som et samlet hold, hvor især hans energi og disciplin har spillet en stor rolle.

Selvom han kun har været tilknyttet holdet siden nytår, har vi allerede set stor fremgang, både i spillernes individuelle niveau og som et samlet team. Vi er rigtig glade for den signatur, han allerede har implementeret i spillet, samt den energi og disciplin, han bringer med sig. Derfor valgte vi også at gå med en spansk coach, og vi er glade for beslutningen, slutter Binni.

Prestige-ejeren bekræfter, at Monsalve kommer til at arbejde supplerende side om side med holdets allerede faste træner Dox.

Prestige er nu:

  • ItzNima

  • GA1De

  • Shadow Eagle

  • NickyB

  • Mizi

  • Monsalve (Coach)

  • Dox (Coach)

#1(Med 0 svar)
19. februar 2025 kl. 15:12
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Vild signing :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.