Astralis' reaktionstid blev målt i 2018, hvor de løftede majortrofæet i London.

Forskning: Counter-Strike forbedrer dine kognitive evner

Ny forskning peger på, at Counter-Strike rent faktisk er ganske sundt for hjernen.

Tilbage i 2018 gik en artikel fra DR viralt i Danmark.

Den omhandlede Astralis, der skulle spille finale ved Faceit-majoren i London, og Astralis' spillernes reaktionstid. Det var et af de første store gennembrud p[ esport i traditionelle medier, og reaktionstidstesten kan stadig bruges i dag.

Den 18. februar udkom Sheffield Universitet så med et nyt studie omkring reaktionstid og Counter-Strike. Dette studie handler dog ikke kun om reaktionstid, men hvad Counter-Strike kan gøre udover at forbedre ens reaktionstid.

Forskningen fra Sheffield Universitet viser sågar, at Counter-Strike kan forbedre folks kognitive evner.

Det er veldokumenteret, at videospil kan hjælpe folk med at slappe af og reducere stress, men nu viser forskningen også, at det kan give positive kognitive fordele.

Sheffield Universitet har sat sig for at forske i, hvordan forskellige spilgenrer påvirker folks psykologi.

Forbedret beslutningstagen

Undersøgelsen, der er foretaget af forskere fra universitetets School of Psychology, har vist, at erfarne og dygtige spillere er hurtigere til at træffe beslutninger, hvilket tyder på, at spillere har en fordel i tempofyldte miljøer.

Forskerne mener, at resultaterne kan have fordele ud over gaming - de kan f.eks. bruges til at designe træning for dem, der arbejder i højtryksmiljøer, hvor hurtig og præcis beslutningstagning er afgørende, f.eks. hos læger, sygeplejersker eller flyveledere.

Professor Claudia von Bastian, professor i kognitiv psykologi ved University of Sheffield, siger:

Counter-Strike er ideelt til at undersøge, hvordan spil påvirker vores kognition, da det hurtige gameplay, hvor to hold konkurrerer mod hinanden, navigerer på et kort og kommunikerer med deres holdkammerater, kræver en masse kognitiv bearbejdning.

Spillerne er nødt til hurtigt at forstå, hvad der sker omkring dem, jonglere med mange forskellige ting på én gang og træffe beslutninger om, hvad de skal fokusere på for at få succes i spillet.

Universitetet har også udgivet en tre minutter lang YouTube-video om psykologien bag Counter-Strike. Her forklares forskningen, som i øvrigt er udført i samarbejde med den britiske organisation Endpoint.

YouTube-videoen kan du se her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.