NiKo toppede statistikkerne for turneringen.

Ingen af de bedste til PGL Cluj-Napoca var AWP'ere

Tallene taler sit tydelige sprog, når man kigger på statistikkerne for PGL Cluj-Napoca.

Søndag endte MOUZ som bekendt med at snuppe det hele ved PGL Cluj-Napoca i Rumænien, efter de besejrede Falcons 3-1 i finalen.

Trods finalenederlaget kunne NiKo alligevel tage en MVP-medalje med hjem til samlingen efter en turnering, hvor den bosniske stjerne nok engang var i toppen af statistikkerne.

Netop statistikkerne er det et oplagt tidspunkt at kigge på efter turneringens afslutning, og her er i hvert fald en ting i den mere opsigtsvækkende kategori.

Ingen af de bedste - hvis man kigger på gennemsnitsrating - var nemlig AWP'ere. Således skal vi helt ned til syvendepladsen for at finde en AWP'er i form af Wildcards phzy, mens den eneste anden AWP'er i top 10 er MOUZ' torzsi.

Efter gruppespillet kiggede vi første gang på statistikkerne, og her var det frozen, Senzu og EliGE, der indtog top 3, men et særdeles stærkt slutspil fra NiKo var nok til at overhale de tre riffelstjerner og ende øverst.

De 10 bedste ved PGL Cluj-Napoca:

1. NiKo - 1.27
2. frozen - 1.21
3. USA EliGE - 1.20
4. Senzu - 1.19
5. Danmark jabbi - 1.18
6. xertioN - 1.17
7. Sverige phzy - 1.14
8. XANTARES - 1.14
9. jottAAA - 1.13
10. torzsi - 1.13

Selvom turneringsvinderne fra MOUZ ikke ligefrem toppede statistikkerne, så er der ingen tvivl, når man kigger på de bedste hold ved turneringen.

Her er MOUZ i front med en gennemsnitsrating på 1.10 over 12 maps, mens The MongolZ og Astralis er resten af top 3 med henholdsvis en 1.09-rating efter ni maps og en 1.07-rating efter 21 maps.

Kommer vi et spadestik dybere, så kan noget af forklaringen på MOUZ' turneringssejr være evnen til at lukke runderne, når de er kommet i overtal. Her har Brollans mandskab vundet 78,3 procent af runderne, hvor de kommer i overtal.

Nærmeste forfølger er Eternal Fire, der vinder 73,4 procent af overtalsrunderne.

Du kan selv dykke ned i alle statistikkerne lige her.

#1(Med 4 svar)
24. februar 2025 kl. 14:14
warwhale
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Rask..... Du havde muligheden for at skriver ORB'ere
#2(Med 0 svar)
24. februar 2025 kl. 14:40
Nuntjako
😂
#4(Med 2 svar)
24. februar 2025 kl. 14:54
Vinther
Den var sjov de første 50 gange den blev skrevet, tænker den er ved ar aftage efterhånden, no?
#5(Med 0 svar)
24. februar 2025 kl. 15:17
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg synes faktisk, at den blev gjort lidt sjov igen. Den blev leveret meget fint :)
#6(Med 0 svar)
24. februar 2025 kl. 15:47
Djoerup
Den holder stadig😂
#3(Med 2 svar)
24. februar 2025 kl. 14:47
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det viser jo også bare at awpen er blevet helt vildt nerfed i cs2.
Du har så meget peakers advantage i CS2, ens hitbox er slet ikke der hvor ham der skyders crosshair er når de peeker, samtidig med det er hitreg fuldkommen skrækkelig da det stadig er 64 sub tick.

Det er nærmest samtlige awper i spillet der misser skud de aldrig ville have misset i csgo. Pga 64 tick, skal man samtidig stå længere tid stille før man skyder.

Det var det samme i csgo, spillede man 64tick i csgo skulle man virkelig være sikker på at serveren havde registreret at du trykker A-D og så står stille inden man skyder. Også selvom man stod stille client side, kunne det sagtens være serveren troede du var i bevægelse i mm.

Det er langt ude.
#7(Med 1 svar)
24. februar 2025 kl. 15:53
TubbyGold
Jeg er bange for, at din analyse er korrekt. I så fald rejser det for mig spørgsmålet: Hvorfor i himlens navn får de ikke styr på det der sub-tick så det virker mindst lige så godt som 128 tick? Var det ikke meningen, at det skulle være/blive mere præcist end 128 tick?
#8(Med 0 svar)
24. februar 2025 kl. 17:06
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fordi valve er ligeglade, de tilpasser ikke spillet til prospillerne eller de gode spillere, deres target audience er dem der er middel til spillet, som går højere op i skins end esport.

De har selv været ude og sige det dengang de blev spurgt ind til hvorfor mm ikke skifter til 128tick

"De ser ingen grund til det, da majoriteten der spiller ikke kan mærke om det er 64 eller 128".

Derfor gider de ikke bruge ressourcer på det.
Det er det vageste argument jeg nogensinde har hørt.

Ropz og samtlige andre pros har også været ude og skrive det på twitter tidligere, men de bliver ikke hørt eller set af valve, så de er stoppet med at tage kampen op. Det her var en af grundene til simple stoppede med at spille i protest. Man kan ikke ændre valves holdninger til tingene. De har monopol og sådan er det
Vi må leve med skillgap i cs mellem gode og dårligere spillere er blevet VÆSENTLIGT mindre, da spillet til tider er FULDSTÆNDIG randomt.
reddit.com/r/GlobalOffensive/s/wn6iibXTCc
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.