
Ranglisteopdatering: Astralis ligger til majorkvalifikation
Ranglisten blev opdateret den 3. marts, og det er netop denne liste, der afgør, hvilke hold der modtager invitationer til blandt andet PGL Astana. Her har Astralis spillet ind i varmen.
I marts topper Spirit ranglisten, tæt forfulgt af Vitality. Den næste opdatering i april bliver afgørende, da den vil fastlægge de endelige invitationspladser til majoren.
Astralis rykker op
Astralis har taget et stort skridt mod majoren. I februar lå holdet nummer 15, men stærke præstationer har nu sendt dem op som nummer 10 på verdensranglisten.
I Europa ligger Astralis på en niendeplads, hvilket – hvis de holder fast – vil give en direkte plads i andet stadie af majoren.
Derudover har de muligheden for at tage til Kasakhstan for at spille i maj måned i PGL-turneringen.
Flere danskere jagter majorpladser
Falcons med deres to danskere ligger nummer fem på den regionale rangliste, hvilket giver direkte adgang til majorens tredje stadie, hvis de holder positionen eller sjettepladsen frem til 7. april, hvor de endelige invitationer sendes ud til majoren.
For de hold, der befinder sig mellem plads 11 og 26 på den europæiske rangliste den 7. april, venter MRQ-turneringen, som er kvalifikationsturneringen til majoren, hvor seks hold fra Europa går videre til første stadie af majoren.
Det er her hold som Sashi, ECSTATIC, Tricked, ENCE, OG og flere andre kæmper for en billet.
Sådan ser det ud for de danske hold og profiler på Valves regionale rangliste i Europa den 3. marts 2025:
Danske hold
-
Astralis: 9
-
Sashi: 37
-
ECSTATIC: 53
-
Tricked: 57
Hold med danske spillere
-
FaZe: 4
-
Falcons: 5
-
GamerLegion: 11
-
fnatic: 23
-
ENCE: 27
-
9INE: 28
-
OG: 34
Her kan du se Valves rangliste opdelt i regioner:
Ranglisterne kan findes på Valve's gitHub på nedenstående links:
Ellers findes de også på HLTV, hvor de opdaterer ranglisten live.