
Liquid når slutspillet foran franskmænd
Det sjette hold, som er klar til slutspillet ved ESL Pro League S21 i Stockholm, er fundet, efter Liquid i dag besejrede franske 3DMAX med 2-1.
Den afgørende kamp blev skudt i gang på franskmændenes map, Inferno, hvor Liquid valgt at starte på CT-siden, som også endte med at give dem en 7-5-føring ved pausen.
Efter pausen var det fortsat en tæt affære, da holdene fulgtes ad hele vejen igennem og helt frem til den 24. og sidste runde, hvor Liquid i sidste ende løb med mappet.
MithRs tropper kunne derfor allerede sikre sig sejren på deres map, Ancient, men en god CT-side fra 3DMAX sørgede for, at kampen slet ikke var ovre, da de sikkert vandt 13-6.
Opgøret skulle afgøres på Anubis, hvor det denne gang var Liquid, der tog teten med en 8-4-føring på T-siden. Franskmændene kom aldrig i gang efter pausen, da Liquid vandt fem runder i streg og dermed mappet med cifrene 13-4.
Dermed er Liquid klar til slutspillet, og senere i dag bliver de resterende to slutspilshold fundet mellem Falcons og Eternal Fire samt G2 og GamerLegion.
ESL Pro League Sæson 21
3-0 - Videre
-
Spirit
-
Vitality
3-1 - Videre
-
The MongolZ
-
MOUZ
-
NAVI
3-2 - Videre
-
Liqiuid
2-2
-
G2
-
GamerLegion
-
Falcons
-
Eternal Fire
2-3 - Ude
-
3DMAX
1-3 - Ude
-
paiN
-
FURIA
-
SAW
0-3 - Ude
-
MIBR
-
TYLOO