Ugens Spiller sikrede overlevelsen

Grundspillets sidste Ugens Spiller skal uddeles.

Mandag fik vi sat et dramatisk punktum for grundspillet i den 28. sæson af POWER Ligaen, da vi dels fik fundet rækkens to nedrykkere, de fire slutspilshold samt de hold, der klarede skærene.

Aftenen bød også på diskvalifikation af Hedensted X SERA, da Andree blev taget på fersk gerning i cheat.

Det er dog også en aften, som særligt MASONIC ser tilbage på med glæde, da de reddede sig endnu en sæson i POWER Ligaen, og det skyldes ikke mindst Botman, der toppede scoreboardet i de to sejre, som MASONIC tog mandag aften.

Her besejrede de både Preasy og WOPA, og her hjalp Botman gevaldigt til.

Særligt i kampen mod WOPA skød den 21-årige MASONIC-spiller fra sig, og i kampen hjalp hans tvilling, Bukhavez godt til.

Godt nok blev det ikke til slutspil denne sæson for MASONIC, men blaqs mandskab reddede sig i sidste ende, og derfor kan vi se frem til også i næste sæson at have MASONIC i POWER Ligaen.

Se Botman forsvare B-sitet i sidste runde mod Preasy:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.