9 Pandas startfemmer ryger på bænken.

9 Pandas missede majoren: Sender holdet på bænken

Det russiske mandskab har nu sat alle fem spillere på bænken, efter de mislykkedes i jagten på majorbilletter.

Med nederlag til BetBoom og B8 under MRQ-turneringen glippede 9 Pandas' chancer for at kvalificere sig til majoren. Nu ryger hele holdet ud af startopstillingen.

Det bekræftede 9 Pandas tidligere på mandagen i et opslag på det sociale medie Telegram.

En majordeltagelse kunne have reddet holdet fra undergang, men endnu en gang er det et bevis på, hvor vigtig en majorbillet er.

9 Pandas missede i øvrigt majoren i København, da de i sidste øjeblik blev erstattet af GamerLegion, selvom de havde kvalificeret sig. De måtte dog trække sig på grund af visumproblemer.

Spillerne skal nu enten sammen eller individuelt finde et nyt hold. Det bliver nok ikke et problem for r3salt og d1Ledez, som er holdets stjernespillere med henholdsvis 1.15 og 1.13 i rating i deres tid i 9 Pandas-trøjen.
d1Ledez har spillet i næsten tre år på holdet, mens r3salt har været i organisationen i otte måneder.

9 Pandas bestod af:

  • shalfey

  • d1Ledez

  • r3salt

  • krad

  • mo0N

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.