
JMC og Great Danes sender Ignite og Ambush hjem
Tricked og GoldenGitte kunne for snart tre timer siden forlade Messe C i Fredericia efter deres sejre ved Pro-turneringen ved NPF. De øvrige fire hold skulle kæmpe om de to sidste pladser i semifinalerne.
I den første kamp startede Great Danes og Ambush meget lige ud på Dust2, hvor Ambush startede som CT. Great Danes førte 8-7- ved pausen, men Ambush kom tilbage og førte med 10-8 på deres T-side. Men så fik Great Danes lukket ned for Ambush, der aldrig rigtig kom tilbage, hvilket sikrede quiNz og hans hold sejren.
Statestikker fra kampen kommer snarest
Det andet opgør stod imellem Ignite og Jordan's Money Crew. BERRYs tropper kom hurtigt foran med 5-0 som T på Inferno, men derefter trak Ignite fra, og førte med 9-6 før sideskiftet. De to hold fulgtes ad, og endte i overtime. Her havde Ignite ikke nok til at stå distancen, og det endte med en underdog sejr til JMC.
Statestikker fra kampen kommer snarest
Det betyder at GoldenGitte i morgen møder Jordan's Money Crew, imens Tricked skal op imod Great Danes. De første semifinale spilles klokken 09:00, men det er endnu ikke oplyst hvilken semifinale der spilles hvornår.