
AaB spiller sig til tops
Som regel plejer AceZone 1. Division at fylde meget tirsdag aften, men i dag var der bare tre kampe på programmet.
I to af kampene var AaB at finde på serveren, og i begge opgør formåede Fröhlich og kompagni at løbe med sejren med cifrene 13-10.
Først blev det til en 13-10-sejr mod SERA på Ancient, der blev genskabt lige efter mod Kronjyllands Esport på netop samme map og med samme score.
Dermed tabte SERA også en vigtig kamp, da en sejr her til aften havde skudt dem op på en delt førsteplads med Inspires HyperioN.
I den tredje og sidste kamp for i dag løb Verbal Abuse med en tæt overtidssejr over Frb. Falcons på Anubis, hvorfor Abuse-mandskabet nu er lidt længere væk fra direkte nedrykning.
AaBs to sejre skyder dem op på en delt førsteplads med HyperioN, der ligeledes har 24 point, dog med to kampe til gode, hvorfor AaB har lidt endnu for at sikre direkte oprykning.
Onsdag vender Dust2tv tilbage med dækning af divisionerne.