doktizh bag nyt dansk hold
Mosaver "doktizh" Bandri har fortalt Dust2.dk, at Danmark fra dags dato blevet et hold rigere, hvor han selv er en del af startfemmeren.
Holdet består af flere velkendte ansigter fra den danske scene. doktizh var tilbage i sine aktiveste dage i 2013 set spille sammen med René "cajunb" Borg, Lukas "gla1ve" Rossander, Casper "cadiaN" Møller og Mathias "PnX" Pedsersen under oXzone. Rasmus "rtA" Andersen var sidst set spille for OnlineRol, og før det under Fragsters, hvor Max "neon" Mazur også var blandt de fem spillere.
Ismail "refrezh" Ali var blandt seven11 mandskabet, der tilbage i slutningen af juli måned var et af de mest omtalte hold, efter at flere spillere blev beskyldt for snyd. Har du ikke hørt om skandalen, kan den læses her.
doktizh har uddybet til Dust2.dk, hvorfor og hvordan holdet gik til:
Vi har valgt at gå officielle i dag, da vi føler, at det er det her hold vi gerne vil arbejde på fremadrettet. Vi fungerer alle fem virkelig godt med hinanden,
både in-game samt personlighedsmæssigt. Vigtigst af alt er der fremskridt for hver pracc vi har spillet, hvor folk har rigtig mange idéer og en forståelse for
hvordan spillet helst skal spilles. Vi er alle super dedikerede, og vi tror på, at det nok skal føre til noget godt med tiden.neon er vores IGL, og vi har alle tillid til, at han kan skubbe os i den rigtige retning, hvilket han har prøvet før blandt andet sammen med rtA i Fragsters til Copenhagen Games.
Derudover hentede vi Andkilde ind som AWP'er. Han er meget talentfuld, og bliver forhåbentligt kun bedre, når han falder helt til.Lige pt. deltager vi bare til alle de kvalifikationer, der nu måtte være tilgængelige og ellers arbejder vi os op fra bunden af i blandt andet ESEA.
Hvis nogen organisationer måtte sidde og tænke, at dette lyder som noget for dem, så skal I være mere end velkommen til at kontakte mig på twitter.com/doktizhCSGO, eller en mail på [email protected]Og for lige at understrege det, så der ikke er nogen tvivl mht. refrezh og seven11: Ismail er ikke udelukket fra nogen turneringer overhovedet.
Som doktizh nævner, vil holdet spille i den kommende ESEA Open, som starter i løbet af næste uge. doktizh fortæller også Dust2.dk, at holdet fremadrettet vil gå under navnet "Midlertidlig", indtil de har fundet den rette organisation at repræsentere.
Som nævnt, består Midlertidlig af følgende fem:
- Mosaver "doktizh" Bandri
- Max "neon" Mazur
- Rasmus "rtA" Andersen
- Ismail "refrezh" Ali
- Victor "Andkilde" Andkilde