neon: "Vi som hold er i følge mig, ikke blevet bedre siden den dag, vi formede holdet"
Tidligere i dag offentliggjorde Copenhagen Flames, at neon var smidt på porten grundet interne problemer.
Læs mere her: neon ude af Copenhagen Flames
Vi har fået en udtalelse af neon i den forbindelse, som løfter sløret for grunden til det:
Jeg er blevet smidt af flames holdet grundet jeg på live stream, fik sagt nogle ting omkring holdet som jeg anser som åben ærlighed, men som klart bliver vurderet som destruktivt når man hører det.
Jeg har været på holdet i 5 måneder knap og nap nu, med blot en udskiftning som i sin tid var rtA, en person som jeg godt kunne lide, men som jeg ikke kunne med ingame så at sige.
Nu står vi så her hvor jeg reflekterer tilbage over de 5 måneder, og føler den eneste udvikling der har været på holdet er den individuelle, samt vores samarbejde med Copenhagen Flames, vi som hold er i følge mig, ikke blevet bedre siden den dag, vi formede holdet (i så fald marginalt).
Alle der kender mig ved jeg siger tingene som jeg mener dem, om de vil hører dem eller ej og den korte forklaring er, at jeg var utilfreds i en længere periode med de enkelte medlemmers engagement samt interesse for udvikling, dybere vil jeg ikke komme ind på det.
Dette er alt sammen båret ud i en længere frustrerende periode, svingende resultater (mildest talt skuffende) og jeg har fået udtalt nogle ting, som jeg ser var dumt i forhold til forholdet på holdet.
Jeg vil trods alt ønske dem held og lykke på trods af min utilfredshed er de nogle gode mennesker alle sammen, og jeg vil takke Steffen og Copenhagen flames for deres tillid i den korte tid vi var sammen, de er sammen med Fragsters de mest kompetente og professionelle mennesker jeg længe har arbejdet sammen med, og det har givet mig et positivt indblik i hvor cs i virkeligheden er på vej hen.
Det som udtales kan ses på streamen her, omkring 2 timer og 19 minutter:
Vi har spurgt ind til hvad fremtiden byder på for neon, men han havde ikke umiddelbart nogen planer endnu.