Bubzki forlader SPRITTET
Det danske top 10 hold, som blev stemt på listen i starten af august, er nu nede på fire spillere, da Bubzki forlader mandskabet.
Valget om at træde ud af startfemmeren er et resultat af, at den danske spiller gerne vil have en pause fra spillet, og han har ikke ønsket at kommentere det yderligere over for Dust2.dk.
Det er ellers blot 17 dage siden, at SPRITTET blev offentliggjort som et nyt hold, efter de fem spillere havde vist rigtig flotte takter i den tredje europæiske kvalifikation til Cross Border Esport 2017, som de vandt.
Holdet kan derfor opleves til eventet i Sønderborg fra den 8. til 10. september, men det bliver altså uden Bubzki, der er færdig hos SPRITTET.
SPRITTET består nu af:
- Andkilde
- dfen
- s0mmer
- mithR
Dust2.dk har forsøgt at få fat på holdet i dag til en yderligere kommentar, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse endnu.