
Disse hold spiller om at repræsentere Asien
Asien kommer for første gang nogensinde til at have fem hold til en major.
The MongolZ er allerede videre til majorens tredje stadie, mens de andre fire hold, som skal spille med fra første stadie, skal findes gennem MRQ-turneringer.
Da Rare Atom er det næstbedste hold i Asien, kommer det til at betyde, at den kinesiske kvalifikationsturnering har to pladser på højkant til majoren.
De to resterende pladser går til ét hold fra Oceanien og ét fra Asien. I den asiatiske kvalifikation er alle fire hold mongolske, hvorfor Mongoliet får to hold repræsenteret i Austin.
Et lignende tilfælde finder sted i Oceanien, hvor der, som altid, kun er australske mandskaber på deltagerlisten. Her må FlyQuest anses som værende store favoritter.
Holdene i de asiatiske MRQ'er:
Kina
• Rare Atom
• TYLOO
• Lynn Vision
• DogEvil
Oceanien
• SemperFi
• FlyQuest
• ex-TALON
• Rooster
Asien
• The Huns
• ATOX
• Eruption
• Chingis Warriors