North Academy slår Fragsters i kamp præget af nervøsitet
Upperbracket finalen ved NPF 2017 er netop blevet afgjort, og det blev favoritterne fra North Academy, som løb med sejren.
Det startede ellers rigtig skidt for dem, da Fragsters bogstavelig talt løb hen over North Academy på første map, der startede med en kontrovers. North Academy mente nemlig, at serveren var så dårlig, at pistolrunden, som Fragsters vandt, skulle spilles om.
Det skete ikke, og det var sycrone meget utilfreds med, og det gav han tydeligt udtryk for efter mappet over for Fragsters. Det reagerede fr0slev prompte på:
North Academy kom dog tilbage og sejrede sikkert på andet map, og kampen skulle derfor afgøres på Nuke. Her var det talentfulde løvekuld det bedste hold, selvom Fragsters kæmpede med alt, de havde.
Kampen var dog præget af nervøsitet, og begge hold lavede mange fejl, og man kunne tydeligt mærke, at Fragsters ekstra gerne ville slå sycrones nye hold, mens sycrone ikke ville tabe til sine gamle holdkammerater.
Dermed er North Academy videre til den endelige finale, mens Fragsters er røget ned i foreningsfinalen, hvor de skal møde vinderen af lowerbracket.
Det bliver enten Teis Løwenstein, som netop har sendt Alpha ud efter en 16-3 sejr, eller SUBLIFE eller Odense, som spiller netop nu. Du kan selv følge med i lowerbracket ved at klikke her.
Den næste kamp, som bliver streamet, er foreningsfinalen (Fragsters mod Teis Løwenstein eller Odensen), og det bliver nok om cirka 1½ time, at den kamp skydes i gang på scenen. Du kan følge den herunder, når det sker: