
SAW går internationalt
roman og Shr er nu endegyldigt fortid i SAW, efter de to og resten af SAW-holdet blev sendt ud af PGL Cluj-Napoca.
Det skrev organisationen i en pressemeddelelse på X lørdag.
Her løftede organisationen også sløret for deres to nye spillere. SAW har nemlig skrevet kontrakt med to Endpoint-spillere i skikkelse af den 18-årige polske rifler, cej0t, og den 21-årige britiske rifler, AZUWU.
Med tilføjelsen af cej0t og AZUWU er det første gang i SAWs historie, at deres holdkort ikke består af fem portugisere. roman spillede i SAW-trøjen i hele fem år, mens Shr kun var med i to måneder.
SAW overraskede mange ved PGL Cluj-Napoca, hvor de spillede sig i slutspillet.
På trods af at de var 0-2 efter deres første to kampe i gruppespillet, fik det synkende skib vendt skuden og endte med at gå 3-2.
De mødte FaZe i kvartfinalen, og det blev altså det portugisiske holds endestation i Cluj-Napoca.
SAW er nu:
-
MUTiRiS
-
Ag1l
-
story
-
cej0t
-
AZUWU
-
Golden (Coach)