Tekniske problemer udskyder kampene yderligere*
Om lidt slår klokken 19:00 på denne fredag aften, hvilket bringer Disney Sjov og fredagsslikket frem hos de danske familier. Men vigtigere end det er BLAST Pro Series, som starter sine første kampen på klokkeslettet, og det bliver uden tvivl et brag af nogle kampe, som vi starter med.
Astralis starter turneringen ud med SK, og denne kamp kommer til at blive afgjort på Inferno. Her burde det ikke komme som en overraskelse, hvis SK går hen og vinder kampen, da de har vist flere imponerende resultater på netop dette map på det seneste. Derudover består Astralis desværre ikke af deres faste startfemmer, da device fortsat er ude af turneringen. Astralis har dog hentet den tidligere fnatic- og GODSENT-spiller, dennis hjem til turneringen, som især er kendt for sine flotte præstationer i pistolrunderne.
Imens Astralis og SK kæmper i liv og lys, skal North ud og fægte mod Frankrigs superteam G2. Her står danskerne uden tvivl med en stor udfordring, da de møder titler som shox og KennyS, og samtidig skal kampen afgøres på Mirage, hvor G2 i øjeblikket har en winrate på 81%. Mirage er dog også blandt North's bedste maps, så om de har planlagt noget interessant mod franskmændene må tiden jo vise.
I den sidste kamp skal karrigan's FaZe op mod vinderne af IEM Oakland, NiP, og denne kamp skal afgøres på Train. Dette kommer uden tvivl til at blive en meget tæt kamp, da begge hold har gjort det godt på mappet i en længere periode. Det var også blandt de maps, som sikrede NiP førstepladsen til IEM Oakland, som de snuppede over FaZe med scoren 16-10.
Dust2.dk er ude i Royal Arena, hvor vi vil forsøge at opdatere turneringen live. Alt opdatering kommer til at foregå her på vores hjemmeside, så følg nøje med hvis du ikke ønsker at gå glip af noget.
*Opdatering 19:50.