
Swisher raser over Wildcards major-finte
Swisher fra M80 har kvalificeret sig direkte til andet stadie af den kommende major på hjemmebane i USA.
Han har derfor ikke lidt under den lokale konkurrence med Wildcard. Alligevel tager han til orde på X og retter kritik mod Valve for, hvordan organisationen har håndteret kvalifikationen til BLAST.tv Austin Major 2025.
Ifølge Swisher har Wildcard nemlig bevidst gjort brug af Stewie2k som stand-in i en turnering, hvor det ikke var nødvendigt, sådan at de kunne låse sig til den nordamerikanske region i major-regi.
At gennemgå Wildcards vej til NA RMR er helt vildt... de brugte en NA stand-in for at tvinge en ændring i region lock fra NA/EU til kun NA og undgik dermed risikoen for at ende i EU MRQ.
Spilleren, de erstattede (phzy, red.), var faktisk i NA under eventet og havde ingen problemer med at spille. De skiftede deres region til NA før VRS-opdateringen og accepterede NA-invitationen — men har stadig lov til at bruge deres EU-spiller og oprindelige lineup, hvilket ellers ville have sendt dem til EU MRQ.
Det er ikke for at hate på holdet eller spillerne, men på reglerne og Valve for at tillade det her. Hvis reglen bogstaveligt talt siger: ‘Holdets lineup må valgfrit inkludere 1 substitutspiller, som, hvis vedkommende erstattede en kernespiller, ikke ville ændre kernelineuppens regionale tilhørsforhold’ — og det er præcis det, der er sket, hvor det gik fra NA til NA/EU — hvad fanden laver I, @CounterStrike?
Vær venlig at lukke dette smuthul eller håndhæv jeres regler.
Wildcard har normalt to svenskere, en amerikaner, en canadier og en sydafrikaner på holdet, hvorfor de muligvis kunne blive tvunget til at spille den europæiske MRQ fremfor den nordamerikanske.
Valve har ikke kommenteret på opslaget eller meldt noget ud om Wildcards situation, men Wildcards svenske spiller susp svarede på opslaget, hvor han ikke forholdt sig til kritikken direkte, men hentydede til at Swisher godt kunne være lidt taknemmelig over, at Wildcard havde sikret et ekstra nordamerikansk spot i majoren via deres 15.-16. plads i Perfect World Shanghai Major 2024.
Wildcard er et amerikansk hold, når de hjælper NA med et ekstra spot i majoren, men ikke når de tager et MRQ-spot, skriver susp