vh vender tilbage: Har oplevet det meste
Mange af Dust2.dks besøgende drømmer eller har drømt om at slå igennem og gøre interessen og glæden ved Counter-Strike til en levevej, og den drøm er nok ikke blevet mindre, siden der er kommet mange penge, fans og store events til.
Sådan har Counter-Strike dog ikke altid været, for dengang vh spillede var det kun de allerstørste, som med nød og næppe kunne leve af det.
De gamle og garvede læsere husker vh fra både Counter-Strike 1.6 og Source, men det var i sidstnævnte titel, at han virkelig slog igennem i 2009, da han sammen med Herden, Inzta, staRfire og ruggah overraskede og vandt en turnering om at blive fnatics nye CS:S hold - og dengang var fnatic noget af det største, du kunne repræsentere.
På trods af sejren blev det pludselig besluttet, at danskerne skulle vinde en sidste kamp mod et hollandsk mandskab, hvoraf flere af spillerne et par år forinden havde spillet for fnatic, men vh og co. overraskede endnu en gang og sejrede, og så var kontrakten på plads.
Det hele varede dog kun tre måneder, for med et kolossalt pres på skuldrene, heriblandt også nogle anklager om snyd, levede de aldrig op til de resultater, som man forventede af et navn som fnatic, og derfor gik spillerne og organisationen hver til sit.
Spillerne satte dog ikke en stopper for karrieren, og flere fortsatte også i CS:GO, da det udkom i 2012, og vi kender blandt andet Inzta fra Tricked og ruggah, som er coach for North.
Nu vender en af de tre andre dog tilbage, for vh har fundet lysten til CS:GO igen, og derfor er han nu at finde på et nyt dansk hold, og i den forbindelse har Dust2.dk haft fat i den 28-årige fynbo.
Din karriere har været sat på pause i en del år, hvorfor vender du tilbage lige nu?
Når man først har prøvet at spille CS, hvor det er rigtig sjovt og er mod de bedste hold i verden, er det svært nogensinde at lægge CS fra sig, tror jeg. Sidst jeg spillede, var det med nogle gode venner i 5JOOKz, der fik mig overtalt til at give CS:GO en chance. Det var svært for mig at holde motivationen oppe, når man spillede for andres skyld, så CS:GO døde hurtigt for mig igen.
Min kæreste begyndte for et års tid siden at følge med i den professionelle del af CS, og som resultat af det så jeg mange kampe sammen med hende. Langsomt blev gnisten for CS inden i mig tændt igen, og den blæser igennem på fuld knald nu.
Denne her gang er fundamentalt anderledes for mig, motivationen og drivet kommer indefra, præcis som det gjorde i CS 1.6 og CS:S, hvor jeg opnåede nogle resultater og spillede for hold, jeg er stolt af.
De her gutter, jeg er teamet op med, er sindssygt gode og har siden første gang, jeg spillede med dem, imponeret mig med både deres individuelle niveau og teamplay. Jeg er mere motiveret nu, end jeg nogensinde har været for at forbedre mig. En bonus er, at jeg er blevet ældre, så jeg kender mig selv bedre og ved, hvor jeg skal lægge mit fokus.
Du har opnået at ramme toppen og også falde ned igen. Hvad skal man være opmærksom på, når man pludselig slår igennem?
Jeg ved ikke hvem, der første gang sagde, at det er svært at nå toppen men endnu sværere at blive der. Personen har dog fuldkommen ret. Mit nedfald fra toppen i CS:S var et resultat af flere forskellige ting. Vores vej til fnatic var en meget kontroversiel sag, da det foregik igennem en online turnering, som vi endte med at vinde. Timingen af turneringen var også perfekt for vores hold, dengang havde vi i et års tid haft en trio bestående af ruggah, Herden og mig, hvor vi gennemsnitlig havde spillet 40 timer om ugen, så vi var individuelt alle på vores højest mulige niveau.
Da vi så blev signed af fnatic, valgte vi at skifte Inzta ud til fordel for Krogh, hvilket var en af de større fejl, vi lavede dengang. Det efterlod os i en position, hvor der var et kæmpe pres udefra, både fra fnatic og communitiet. De forventede samme performance, hvis ikke bedre, end det vi havde leveret for at blive signet af fnatic.
Herden fik, efter vi blev signet, nye arbejdstider, som gjorde, at vi slet ikke kunne træne lige så meget, som vi havde brug for efter en udskiftning. Vi var ikke villige til at lave endnu en udskiftning, og det resulterede i, at vi aldrig nåede samme niveau, som før vi joinede fnatic, hvilket stadig ærger mig den dag i dag. Havde vi holdt sammen, og lagt timerne det krævede, er jeg sikker på, vi var blevet i toppen.
Så fordi man topper, behøves det ikke betragtes som ens reelle niveau, som man skal forvente at lægge for dagen fremadrettet?
Alle hold har både bølgetoppe og bølgedale, hvad angår deres niveau, det er også svært at have andet med så dynamisk et spil som CS nu en gang er. Der er helt fundamentalt randomness programmeret ind i CS, så et skud du rammer i dag, kan du misse i morgen, selvom du placerer crosshairet samme sted.
Det skal dog ikke være en undskyldning, for det er muligt at holde et rigtig højt bundniveau, hvis man eksempelvis kigger på SK Gaming, hvis stabilitet i 2017 har imponeret mig.
Jeg tror, det handler om som hold at håndtere de problemstillinger, man møder, konstruktivt, og udvikle sig sammen. Noget vi ikke formåede dengang, hvilket også førte til holdets opløsning i sidste ende.
Hvis du skal give et godt råd til de næste unge og håbefulde spillere, som pludselig slår igennem i en turnering, hvad er det så?
Man skal blive ved med at holde fokus, både som hold og individ. Bliv ved med at lægge timerne i DPL, FACEIT, ESEA, DM, aim maps, execute, og hvad der ellers findes, der kan give dig den nødvendige repetition for et endnu mere præcist aim i de vigtige kampe.
Det motiverer også dit hold til det samme, når de ser dig spille 3-4 timer hver dag inden pracc og giver dem lyst til at gøre det samme. Hold hold-moralen oppe ved at have et åbent forum hvor fejl og forbedringer kan diskuteres konstruktivt, uden folk føler sig trådt på. Spil på jeres styrker og tilpas rollefordelingen herefter ingame.
Nu skal vh knokle for at ramme sit topniveau igen, da han sammen med sit nye hold, suprlative, jagter en plads på top 10 listen. Det sker sammen med følgende spillere:
hoeirup- tHOMSEEE
- Freeze
- wise
- vh
- bUSB0RG (Reserve)
