Pimp: "Potentielt" slut med et dansk Astralis-hold

Dette er anden del af et større interview med Pimp.

Astralis har desværre prøvet det tidligere, da det nu er femte gang i streg, at majoren kommer til at blive spillet uden det danske flagskib.

Til trods for det netop ikke er første gang, er tiltroen for alvor ikke længere til stede.

Det og meget mere kommer Pimp ind på i denne anden og sidste del af vores store interview med den danske ekspert i forbindelse med Astralis' major-skuffelse.

Altid en vej tilbage

Fem majors, ingen Astralis.

Ligesom så mange andre er Pimp enig om, at det utvivlsomt er en katastrofe, og at Astralis er i frit fald - men man kan altid rejse sig, hvis viljen er dér.

Der er ingen tvivl om, at Astralis udfordrer den gængse tanke om: “Det kan trods alt ikke blive værre”, for det gør det øjensynligt fra uge til uge. At misse 5 majors i sig selv er utvivlsomt en katastrofe for et så hæder-omspændende foretagende, som Astralis nu engang er.

Fra verdens dominerende trendsetter til træningskegle, som man ikke ved om skal grines af eller grædes med. Jeg har svært ved at se præcis HVAD, der er gået galt, men kan ligesom alle andre koldt og køligt konstatere: Astralis er i frit fald. Der er altid en vej tilbage. Spørgsmålet er, om tålmodigheden og villigheden stadigvæk er til stede alle aktører iblandt.

"Astralis' problemer stikker dybere end som så"

Det er efterhånden mange år siden, at Astralis har haft bare lidt succes, og for at få vendt skuden hentede man Kasper Straube som sportsdirektør.

Sportsdirektøren har haft et stort budget, og selvom det ikke er gået som forventet, har Pimp svært ved at pege skylden over på ham.

Jeg tror, at kalkulen med at ansætte Straube egentlig er retfærdig nok. Man investerede stort i stavn og jabbi, og det er utopi at tro, at de alle sammen ikke har haft en form for indflydelse på hinandens ankomst i Astralis. Isolerer man Kaspers track-record i HEROIC, er det svært at sætte en finger på, hvorfor han ikke skulle være overvejelserne værd i sin tid. Med det sagt, så er hans rolle angiveligt en del anderledes i Astralis end HEROIC.

Jeg sad med en fornemmelse af, at han “overleverede” i HEROIC og gjorde mere, end hvad man både betalte og forlangte af ham. Heraf det øgede ansvar i Astralis. Et ansvar, han udefra set, umiddelbart fint skulle kunne overskue. Der er ingen tvivl om, at Astralis ikke lykkes under ledelse af Kasper Straube, men jeg har svært ved at pege en finger på ham. For mig stikker Astralis’ problemer meget dybere end som så.

Tiltroen er forsvundet

Nogle havde allerede for et godt stykke tid siden mistet tiltroen til Astralis, men Pimp havde den stadig lidt.

Men nu er den "fuldstændig forsvundet".

Man fristes jo til at råbe “Nej!!!!!”… jeg har egentlig indtil nu haft tiltro til, at de nok skulle vende skuden før eller siden. Jeg må blankt erkende, at den tiltro er fuldstændig forsvundet.

Er det slut for Astralis med rent dansk hold, hvis de skal til tops?

Potentielt ja. Jeg synes ikke talentmassen i Danmark lige nu er stærk nok til, at de oplagte løsninger findes internt i landet. Der er mange aspekter at overveje ved at gå internationalt, men vi kan vel roligt blive enige om, at jerngrebet om danskerne så småt er ved at forsvinde. Umuligt at bibeholde den begejstring for et hold, der intet leverer.

Astralis mod verden

Hvis man scroller på X eller diverse forummer og hjemmesider, er det tydeligt at mærke, mange er imod Astralis.

Men hvordan har de skubbet så mange væk?

Jeg tror, at der eksisterer en kultur og et pres i Astralis, der lige nu hæmmer alt og alle. Den dér vinderkultur med overskud på alle fronter er totalt forsvundet. Jeg synes, det glimrende eksemplificeres ved netop, at som det nævnes, at Astralis’ selvbillede slet ikke står mål med, hvordan andre anskuer dem. Ingen frygter Astralis, ingen er bange for at spille imod dem. Om noget det modsatte.

Det er svært at få et hudløst ærligt svar ud af en Astralis-spiller/person. Det er svært at MÆRKE Astralis, og det er svært at være i nærheden af dem. Alt sammen noget, man som fan naturligvis kan klø sig lidt i håret over.

Den danske ekspert, som dækker IEM Melbourne, der går i gang på mandag den 21. april, sammenligner situationen lidt med North.

Det store budget, masser af kvalitet på holdet, men ingen vinder kultur.

Det giver mig vibes af North i gamle dage. Stort budget, fint med kvalitet på holdet, men ingen vinderkultur. Ingen selvtillid og et alt alt alt for stort pres, som ingen formåede hverken at leve op til eller overkomme.

Det er nemt at sige: Der skal ske en overhaling, en ændring af kulturen. Men hvordan i hede hule helvede starter man lige med det? En del af mig vil ELSKE at komme ind bag døren og observere intenst og internt, hvad der foregår, for så at drage nogle konklusioner. For uden den baggrundsviden er det nærmest umuligt at give et fuldt kvalificeret svar på, hvor man starter. Lige nu kan man bare konstatere, at hele munden er betændt. Og om der skal fjernes en enkelt eller mange tænder, før stanken aftager, er virkelig svært at svare på