zeq og Ignite skiller deres veje
Der sker en masse på den danske scene, og nu er endnu en spiller fri på markedet. Det er nemlig zeq, som ikke længere er en del af Ignite.
Det var på Twitter, at den nu tidligere Ignite-spiller kunne offentliggøre, at han ikke længere var en del af Ignite.
Holdet valgte ellers at forlænge med alle fem spillere for lige over en måned siden. Her blev der skrevet en kontrakt på hele 12 måneder, da der blev lagt vægt på, at det var et langsigtet projekt.
Ignite kom på en 3.-4. plads i POWER Challenger #18, hvor de tabte semifinalen til top100. Holdet har dog vist utrolig flot spil i C4 Ligaen, hvor de stadig er ubesejret.
Dust2.dk har fået fat i zeq, som forklarer, hvorfor han ikke længere er en del af Ignite.
Selvom vi på det seneste har spillet god cs, så har der alligevel været nogle problemer. Vi aftalte fra starten af, at det skulle være et langtidsprojekt, og vi underskrev en 12-måneders kontrakt, fordi vi troede på det. Men alligevel var det den nemme løsning Ignite valgte at tage.. #danskcs
For mit vedkommende, så har jeg ikke haft det så godt i min rolle på holdet. Lige efter vi fik Lucky med, har jeg ikke kunne finde mig til rette i den tildelte rolle og få mit spil til at glide. Er ked af, at det skulle ende sådan her, og at jeg sammen med Konkel ikke kunne få tid til at arbejde på en løsning.
Jeg ønsker resten af spillerne held og lykke fremover. De skal nok nå langt, hvis de vil arbejde for det.
Ignite er nu nede på disse fire spillere:
- wezx
- LuckyV1
- funtz
- Nodios
- Konkel (Coach)