Optakt: Atlando vil overraske
Atlando begynder her til januar på organisationens 8. sæson af POWER Ligaen, der førhen har gået under navne som C4, SWNX og nu POWER Ligaen. For dfect og kompagni vil dette være den anden sæson med holdets nuværende startfemmer.
Forrige sæson gik ikke som planlagt, da dfect og holdet var nær en nedrykning til JoyBuggy.dks 1. Division, men overmandede Peak for at prøve kræfterne på ny i den 13. sæson af POWER Ligaen, der begynder den 13. januar.
dfect og Creakz er ikke et i tvivl om, at dette kan være sæsonen, hvor Atlando får vist deres sande ulv, som de også gjorde i ESEA slutspillet, da mandskabet gjorde sig klar til en sæson i ESEA Advanced.
Vi håber selvfølgelig på at gå hele vejen og ramme playoffs, men vi ved også, at feltet er stærkt i denne sæson. Vi forventer, at gøre det langt bedre end sidste sæson, nu hvor vi har fået spillet mere med Maccen og Creakz, og jeg har haft mere tid i rollen som IGL, skriver dfect.
Tilbage i starten af december måned blev Maccen og Creakz annonceret som faste mænd i Atlando-lejren. Maccen spillede dog med ulvene gennem hele 12. sæson af POWER Ligaen.
Med tilføjelsen af Maccens individuelle niveau, samt Creakz taktiske fortsåelse, kan det være, at Atlando har fundet de sidste brikker, så de rammer slutspillet, som er målet for de fleste hold.
Maccen bidrager med en masse firepower på holdet. Man kan næsten være sikker på, at han skyder to i en situation, som for det fleste andre virker fuldstændig umulig. Creakz sørger for at holde os på dupperne, og at vi laver færre fejl end tidligere.
Trods sidste sæsons resultat, der viste et Atlando-mandskab nær nedrykning, så mener dfect og Creakz ikke, at det afspejlede, hvordan sæsonen forløb for ulvene, der tabte seks kampe efter den 25. runde.
Jeg synes ikke, at vores placering afspejler resultaterne. Det var kun Sigma, som formåede at vinde stort over os, hvor de fleste andre kampe var tætte og blev afgjort på marginalerne.
ex-Maknitude, AGF, Ambush og kinetic er de fire hold, som Atlando ser som de store favoritter til at gå hele vejen til slutspillet i POWER ligaen. Sørby Main og dem selv er dog hold, som de tror, kan overraske de fleste.
ex-Maknitude, Ambush og AGF lader altid til at præstere et højt niveau. Hvis man ser individuelt på spillerne, så har de alle et højt erfaringsniveau. Især Kinetic har vist god form siden de fem spillere er gået sammen. De virker, som om de er på en never-ending honeymoon.
Jeg tror, at Sørby Main kommer til at overraske i den kommende sæson. De er unge, engagerede og brænder for det, og med wezx som IGL, skal de nok opnå den nødvendige struktur på holdet. I forhold til sidste sæson, så regner jeg også med at vi kommer til at overraske.
Blandt bunden af tabellen, tror dfect og Creakz, at Sørby Main, selfmade og Ignite kommer til at blive placeret ved udgangen af sæsonen. De mener også, at det er hold, som de bare skal slå.
Ignite, Sørby Main og selfmade. De hold slår vi uden tvivl - længere er den ikke.
Den 13. januar begynder kampene i den 13. sæson af POWER Ligaen.
Atlandos bud på stillingen, når grundspillet er ovre:
- ex-Maknitude
- Ambush
- AGF
- kinetic
- Sigma
- Atlando
- Stepback
- Sørby Main
- Ignite
- selfmade