
Sidste Minor-kvalifikation spilles i dag
Det ypperste en spiller kan opnå i CS:GO er at vinde en Major, og for langt de fleste hold starter rejsen og drømmen i de åbne kvalifikationer.
Det er nemlig via dem, at man kan spille sig videre til den lukkede kvalifikation, hvorfra de bedste hold går videre til Minoren. Til Minoren dyster otte hold om to pladser til Majoren, mens nummer tre får en ekstra chance mod de andre treere.
I aften er det sidste chance for at spille sig videre til den lukkede kvalifikation, da den sidste åbne kvalifikation skydes i gang klokken 18.
Der bliver hård kamp om de to eftertragtede pladser, da Complexity, HAVU, Copenhagen Flames, Secret, Tricked, Singularity, Sigma og AGF blot er et lille udsnit af de tilmeldte hold.
Tilmeldingen til kvalifikationen lukker klokken 17, så du kan stadig nå at tilmelde dig og dit hold ved at trykke her.
Sådan fordeles pladserne i den lukkede kvalifikation:
Heroic
MAD Lions
GODSENT
OG
Nordavind
fnatic
NiP
Dignitas
BIG
Sprout
Movistar Riders
KOVA
Apeks
Heretics
Åben kvalifikation #4
Åben kvalifikation #4
North og Astralis har allerede en plads til ESL One Rio Major grundet deres placering ved den sidste Major.