Spillerudvalget åbner op for ansøgninger til DPL
Spillerudvalget i DPL, den øverste division i Danish Pro League, åbner nu op for ansøgninger fra talentfulde spillere, som selv mener, at de fortjener en chance i hubben for de bedste danske spillere.
Over de seneste par måneder har udvalget været i gang med at rydde op i hubben - et arbejde der stadig er i gang - men vi er nu nået til et punkt, hvor der kan tages talenter ind på prøve.
Der bliver kun taget et par spillere ind ad gangen, så niveauet fortsat holdes højt og spillerne kan blive vurderet ordentligt.
Du ansøger ved at trykke her, men du skal opfylde følgende krav og desuden have selvindsigt og være realistisk:
- Have ligget stabilt over 2500 elo i en længere periode
- Du kan og vil queue, når der er DPL games (primært efter 21 i hverdage og 18 i weekender)
- Du prioriterer DPL over andre hubs/pugs mm.
- Du skal have en ordentlig mikrofon
Spillerudvalget vurderer løbende ansøgninger, men det kan godt tage flere måneder, før man får sin prøveperiode, men det betyder altså ikke, at man er blevet glemt. Man skal derfor ikke spørge til sin ansøgning, sende igen eller lignende - man hører fra spillerudvalget, hvis man får en prøveperiode i DPL.
Spillere, som tidligere har været i DPL, men er blevet smidt ud af den ene eller anden årsag, må også gerne ansøge, hvis de fx har arbejdet med kommunikationen, er blevet mere aktive eller lignende.
Det er selvfølgelig fortsat muligt at kvalificere sig til DPL via en top 3 placering i DPL A hubben - det bliver der ikke ændret ved.