Heroic lider nederlag til AGO
I går spillede Heroic deres andet opgør i ESL Pro League, men her overraskede deres modstander, AGO, som vandt kampen 2-1.
AGO valgte Vertigo som det første map, og selvom Heroic kom foran 8-7 ved halvleg, fik AGO vist en stærkere CT-side, som sikrede dem mappet 16-12.
Dernæst skulle der spilles på Nuke, som blev til så tæt en affære, at mappet skulle afgøres i overtid, og her fik Heroic sikret sig sit map med scoren 19-17.
Kampen skulle derfor afgøres på Mirage, hvor Heroic startede stærkt ud med en 10-5 føring, men alligevel fik AGO presset mappet ud i overtid, hvor det polske hold vandt Mirage 19-17 samt kampen 2-1.
Heroic taber dermed deres andet opgør i ESL Pro League, da de i onsdags tabte deres åbningskamp til ENCE. Danskerne ligger derfor i øjeblikket i bunden af gruppe A sammen med OG og GODSENT, men der er fortsat en god chance for, at danskerne kan skyde sig videre til slutspillet.
ESL Pro League fortsætter i dag, hvor det første opgør igangsættes klokken 14:00, når fnatic og mousesports støder sammen. Herefter skal Complexity og NiP på storskærmen, og klokken 21:00 byder turneringen på Astralis mod Kjaerbyes FaZe.