Polak er fortid i MAD Lions
Lige knap to måneder blev det kun til for innocent i MAD Lions-trøjen, da den polske spiller ikke er en del af det danske hold længere.
Det vakte opsigt, da MAD Lions hentede polakken ind for at erstatte Bubzkji - både grundet sprogbarrieren og innocents niveau, der ikke er helt oppe blandt verdens allerbedste.
innocent har dog gjort det godkendt i MAD Lions, men holdet har fortsat problemer med at få resultaterne i hus, og derfor er løverne nu rangeret som nummer 24 i verden.
Erstatningen for innocent er endnu ikke offentliggjort, men tidligere på måneden skrev DBLTAP, at MAD Lions var begyndt at vise interesse for x6tences HooXi og refrezh. De er angiveligt tiltænkt som erstatninger for netop innocent og AcilioN.
MAD Lions skriver selv på Twitter, at organisationen nu overvejer sine muligheder ud fra sproget ingame og kommunikationen på holdet. Det peger altså i retning af en dansk spiller.
MAD Lions består nu af:
- roeJ
- sjuush
- acoR
- AcilioN
- peacemaker (coach)