Farlig sender North ud af DreamHack Masters Winter
En 2-1 sejr over North sikrer Farlig og resten af GODSENT en plads i slutspillet i DreamHack Masters Winter 2020, mens North er ude af turneringen.
Train satte gang i opgøret, og selvom Farlig og kompagni skød sig til en 10-5 føring, fik North vendt mappet i de blå uniformer, da de sikrede sig Train 16-14.
Dernæst skulle der spilles på Nuke, og endnu engang var GODSENT det bedre hold ved halvleg, da de kom foran 10-5 igen. North forsøgte at komme tilbage på mappet på T-siden, men til sidst måtte de se sig slået af Farlig 9-16.
Kampen skulle derfor afgøres på Overpass, og for tredje gang kom GODSENT foran 10-5 ved halvleg. North fik dog vist en stærk T-side, der fik dem tilbage på mappet, men i sidste ende fik GODSENT sikret sig Overpass 16-13 samt kampen 2-1.
DreamHack Masters Winter slutter derfor for North her, mens Farlig går videre til slutspillet. Her kan han se frem til at skulle spille mod Heroic i morgen klokken 13:00.
De fire kvartfinaler til DreamHack Masters Winter 2020 er som følger:
- 13:00 - Heroic vs. GODSENT
- 13:00 - mousesports vs. Cloud9
- 16:30 - Astralis vs. Gambit
- 16:30 - Complexity vs. FURIA