Stjernespiller hasteindlagt
Complexity-spilleren poizon er netop blevet hasteindlagt på hospitalet, hvor han akut skal opereres.
Det skriver ejeren af Complexity, Jason Lake, på Twitter.
Her skriver han ligeledes, at Complexity nu vil afprøve forskellige spillere, som skal agere stand-in for poizon i resten af 2020.
Den 22-årige AWP-spiller er derfor ude af stand til at spille resten af året, hvorfor han går glip af årets sidste store turnering, IEM Global Challenge, som skydes i gang den 15. december og løber indtil den 20. december.
Dette er anden gang i år at Complexity må finde en stand-in med kort varsel, da de prøvede lignende i forbindelse med oBos bænkning tilbage i september.
Hvad, poizon skal opereres for, vides endnu ikke.