POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 11T : 04M : 38S
Basso er ikke længere en del af Copenhagen Flames.

Copenhagen Flames bænker to spillere

Det danske mandskab har bænket to spillere forud for næste sæson af Elgiganten Ligaen, som starter i morgen.

Daffu og Basso er blevet bænket i Copenhagen Flames forud for den nye sæson af Elgiganten Ligaen, som starter allerede i morgen.

Det afslører den danske organisation på Twitter.

De to spillere har været en del af det danske mandskab siden august, hvor sløret blev løftet for det nye Flames-projekt, men den tid er altså ovre nu, da de fra dags dato er at finde på bænken.

I Flames-trøjen blev det blandt andet til en andenplads i Elgiganten Ligaen sæson 15 såvel som deltagelse i flere Nine to Five-turneringer, men nu bliver der altså oprustet forud for den nye sæson af Elgiganten Ligaen, som starter allerede i morgen.

Hvem, Copenhagen Flames ender med at hente, bliver spændende at se, og med den nært forestående sæson af Elgiganten Ligaen kan der ikke gå lang tid, før sløret bliver løftet for de nye forstærkninger.

Copenhagen Flames består nu af:

  • Danmark AcilioN
  • Danmark nicoodoz
  • Danmark jabbi
     
  • Danmark Daffu (bænket) 
  • Danmark Basso (bænket)
#1(Med 1 svar)
10. januar 2021 kl. 19:36
vict1924
Det bliver nok mertz og nodios tilbage til Flames
#2(Med 0 svar)
10. januar 2021 kl. 19:38
Kristja
mertz er da helt udelukket eftersom han er awp, og det samme er doz? :D

Øv at basso ryger i svinget endnu engang.
#3(Med 0 svar)
10. januar 2021 kl. 19:46
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Spændende hvem de henter!
#4(Med 6 svar)
10. januar 2021 kl. 22:10
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Utroligt man vælger jabbi over basso eller daffu.
Det fatter jeg intet af.
Vorborg whats going on!?!!?
Synes hele tiden man ser jabbi lave dumme fejl der ikke må ske..
#5(Med 0 svar)
10. januar 2021 kl. 22:39
vict1924
Jabbi har nok en del mere potentiale
#6(Med 4 svar)
10. januar 2021 kl. 23:54
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ift. Jabbi, så ser jeg et enormt potentiale i ham. Hvis man kigger på stats osv, så kan jeg sagtens forstå en undren om hvorfor jeg har så meget tiltro til Jabbi, så lad mig give lidt kontekst.

Da vi henter Jabbi er han kun lige fyldt 17 år. Han får tildelt stortset alle de mest centrale positioner på CT-siderne, altså de positioner hvor der sker mest og hvor der er flest ting at tage højder for, dermed også typisk de steder der er sværest at fikse fejl på, og hvor flest fejl kan opstå.
Samtidig med det, så ved at han kommer på Copenhagen Flames, bliver forventningerne og presset på ham også kun endnu større. Spillerne ved fra start af, at vi ser os selv være i top 30 igen på sigt, og hvis holdet ikke udvikler sig i den retning hurtigt nok, kigger vi på ændringer.

Udover AcilioN har vi haft et uerfarent hold ift. de forventninger vi har til os selv, og Jabbi har været den person der har snakket 2. mest, og taget 2. mest initiativ - men der har været meget på en gang for ham, så det har taget lidt tid at ramme et stabilt niveau.
Hvis du sammenligner hans første måned i Flames, med den sidste inden jul, så vil jeg mene der er en stor forskel.
Og jeg tror kun det kommer til at gå endnu stærkere nu hvor vi har Nodios og maNkz, som kommer til at aflaste noget af presset fra Jabbis skuldre, så han også kan fokusere mere på sig selv som individ.
#7(Med 1 svar)
11. januar 2021 kl. 11:02
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Kan godt se hvor du kommer fra sådan nogen Lunde, men forstår ikke valget af AcilioN, han har fået så mange chancer hvor han har vist han personlige niveau simpelhen er for lavt, hvorfor kigger i ikke efter et stærkere kort?
#9(Med 0 svar)
11. januar 2021 kl. 12:31
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg synes ikke at han har vist at hans personlige niveau er for lavt, og jeg har også set nogle sige i diverse indslag og interviews at AcilioN og hunden havde samme fraggin-power, som i hvert statistisk set er ret langt fra sandheden.

Der hvor AcilioN er blevet sat af er i Mad Lions med 0.95 rating, hvor de i snit ligger som nr ~15 på HLTV.
Og i Heroic med 0.94 rating hvor de også ca. snitter at ligge omkring 15 på HLTV.
Indtil videre har han 1.02 hos os.

Ratings siger bestemt ikke alt, men kan godt være et reference punkt i sådan her kortere besked, hvor vi ikke kan stikke dybere.

Vores ambitioner i første omgang er at være fast i top 30, og det har en kæmpe værdi for os at have en kaptajn som AcilioN som ved præcis hvad det kræver at spille med deroppe (og lidt højere).
Det er klart at der selvfølgelig findes spillere der skyder flere end AcilioN, men ift. at han oftest går forrest i map kontrol osv. så ser jeg ikke hans statistikker for at være et problem.

Derudover ift. hvem vi har på holdet, så skal man selvfølgelig også se hvad der er på markedet. Og jeg ser ingen andre IGL's som vi kan få, som er i nærheden af hvad AcilioN kan. Så ift. hvorfor vi ikke kigger efter et stærkere kort, så ser jeg ikke hvem det skulle være.
Det er selvfølgelig en subjektiv holdning, men det er mit korte take på AcilioN ift. de problemstillinger du sætter op.
#8(Med 1 svar)
11. januar 2021 kl. 11:47
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Tak for indsigten! Det statement skulle næsten have været med i nyheden, vi ser jo kun det halve af hvad der sker på sidelinjen. Det er klart når du formulere det sådan at i vælger at satse. I nyheden får de det bare til at fremstå som om i bare smider basso eller daffu ud til fordel for jabbi, men hvis det er fordi du ser noget vi andre ikke ser så er det mere forstående.
Held og lykke med det frem over. Håber i finder et godt hjem til basso og daffu!
#10(Med 0 svar)
11. januar 2021 kl. 12:32
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Mange tak, og jeg håber bestemt også på at se Bas og Daf på serveren snart igen for et andet stærkt hold!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.