Dansk topspiller præsenteret i mousesports
mousesports har netop præsenteret danske acoR, der skifter fra MAD Lions til det europæiske mandskab.
Medierne HLTV og 1pv.fr kunne i sidste uge fortælle, at mousesports havde sat næsen op efter den danske AWP-spiller, der som forventet erstatter ChrisJ. mousesports har angiveligt også Renegades ingame leader, dexter, i kikkerten, som erstatning for karrigan.
acoR får sin debut i mousesports-trøjen allerede på mandag, da mousesports deltager i cs_summit 7. Her er de placeret i gruppe B sammen Heroic og MIBR samt FaZe, som de møder i åbningskampen mandag.
Skiftet ser endnu en dansker i top-10, da mousesports indtager 10. pladsen på verdensranglisten, 12 pladser over MAD Lions, der er rangeret som verdens nummer 22.
Ifølge mediet DBLTAP bliver det 18-årige TMB, der skal udfylde tomrummet, acoR efterlader hos de danske løver.
acoR var en del af Tricked-holdet, der senere blev til MAD Lions, i mere end to år, hvormed han vandt V4 Future Esports Festival 2019 og Flashpoint 1, der må ses som danskerens største præstationer til dato.
Du kan læse om hele acoRs rejse med det danske holder i understående artikel.
Mousesports består nu af:
- karrigan
- acoR
- frozen
- ropz
- bymas
- mithR (coach)
- ChrisJ (bænket)