Coach træder ind i ejerkredsen
FaagaN har de seneste par år været coach for AGF og head of esports, men nu bliver han om muligt en endnu mere indgroet del af den østjyske organisation.
Han indtræder nemlig i ejerkredsen. Det oplyser AGF i en pressemeddelelse.
Her bliver det samtidig slået fast, at FaagaN fortsætter i rollen som head of esports hos AGF, og at han nu også ejer fem procent af AGF Esport, der foruden CS:GO også tæller hold indenfor FIFA.
Jeg tror ekstremt meget på en positiv fremtid for os. Derfor var der ikke noget at betænke sig på, da jeg fik muligheden for at blive medejer. Jeg er fortaler for, at det kan være godt at have hånden på kogepladen, så i det daglige virke kan det være en god motivationsfaktor nu rent faktisk at eje en lille del af butikken, samtidig giver det mig nu mulighed for, i endnu højere grad, at præge den retning AGF Esport går i, siger FaagaN i pressemeddelelsen.
Majoriteten af AGF Esport er ejet af AGF og SYSTEMATIC.
AGF spiller første kamp i POWER Ligaen i næste uge, når de krydser klinger med AaB.
Holdkortet hos AGF ser ud som følger:
- Lukki
- PERCY
- Frøslev
- Cabbi
- Ryxxo
- FaagaN (Coach)