
BLAST offentliggører interessekonflikter i majoren
Valve har påbudt, at organisationer og spillere skal oplyse om eventuelle interessekonflikter i forbindelse med deltagelse i en major eller dens kvalifikationer, og at turneringsarrangøren for den gældende major skal gøre informationen offentligt tilgængelig.
Det har BLAST nu gjort for deres kommende major i Austin, Texas i juni måned.
Der er tale om syv spillere og organisationer med interessekonflikter, hvor størstedelen falder ind under låneaftaler af spillere mellem to organisationer.
siuhy, npl og KaiR0N- er alle tre omfattet af låneaftaler. siuhy mellem Liquid og MOUZ, npl mellem B8 og NAVI, og KaiR0N- mellem BetBoom og 9 Pandas.
arT og EliGE ejer en meget lille andel i organisationer, de ikke selv spiller for længere (Liquid og FURIA).
Og så har Metizport en interessekonflikt med to af deres tidligere spillere, susp og ztr, hvor Metizport kan få en udbetaling, hvis spillerne skulle kvalificere sig til majoren med deres nye hold. Samtidig kan de gøre krav på en procentdel af en fremtidig handel af spillerne.
susp kvalificerede sig til majoren med Wildcard, mens ztr spillede med i den europæiske MRQ sammen med GamerLegion, hvor også Metizport deltog.
Du kan selv læse de udfyldte formularer HER.