Medie: Copenhagen Flames overvejer at sælge holdet
Copenhagen Flames har modtaget tilbud på deres holdkort, som organisationen altså nu angiveligt har taget til overvejelse.
Det skriver mediet Dexerto her til aften.
Mediet skulle angiveligt have hørt fra flere kilder tæt på holdet, at organisationen nu er begyndt at overveje flere tilbud på holdkortet.
Det danske mandskab kom for nylig på alles læber, da de strøg igennem gruppespillet til IEM Fall uden at tabe én eneste kamp. Herefter tilkæmpede danskerne sig en syvendeplads i slutspillet, hvilket altså sikrede dem en plads til den kommende PGL Major i Stockholm.
Efterfølgende er Flames strøget direkte ind på HLTVs top-30, og her er de for nylig landet på en 14. plads, og befinder sig dermed over hold som MOUZ og FURIA.
Dexerto skriver desuden, at kilder har fortalt mediet, at det blandt andet er denne stigende popularitet, der gør det svært for organisationen "at holde på spillerne meget længere".
Copenhagen Flames har tidligere haft stor succes med at sælge holdet. I 2020 solgte de det daværende holdkort til den spanske organisation x6tence, som senere solgte HooXi og refrezh videre til MAD Lions.
Copenhagen Flames består af:
-
HooXi
-
roeJ
-
jabbi
-
nicoodoz
-
Zyphon
-
pita (coach)