Tager til Pro League under neutralt navn
Når gruppe C i ESL Pro League sæson 15 senere på skydes i gang, så får vi alligevel sh1ro, Ax1le og resten af Gambit-mandskabet at se - og så alligevel ikke.
De fem spillere stiller nemlig op under et neutralt navn.
Det har både Gambit og HObbit selv annonceret på Twitter fredag middag.
Vores spillere har lov til at deltage i turneringen under et neutralt navn. Som organisation vil vi ikke hindre muligheden - spillerne, trænerne og lederne har gjort en utrolig indsats for at optjene retten til at deltage i turneringen, skriver Gambit blandt andet i sit opslag.
Ikke den første
Beslutningen kommer, efter ESL i sidste uge forbød hold med klare forbindelser til det russiske regime at deltage i ESL Pro League sæson 15. Det gik ud over Gambit og Virtus.pro, da de to holds ejere er russiske.
Spillerne blev dog ikke udelukket og var således velkomne til at stille op, dog på den betingelse at det blev under neutralt navn.
ESL's udelukkelse fik hård medfart fra Virtus.pro, der blandt andet kaldte det "et glimrende eksempel på "cancel culture"".
Ikke desto mindre gav de spillerne lov til at stille op, og de bekræftede tidligere denne uge, at YEKINDAR, Jame og resten af Virtus.pro-mandskabet stiller op under navnet Outsiders.
Hvilket navn Gambit-spillerne stiller op under vides endnu ikke, men de kommer til at spille i gruppe C, der desuden tæller følgende hold:
-
Liquid
-
GODSENT
-
BIG
-
Movistar Riders
-
Party Astronauts
De fem Gambit-spillere er:
-
HObbit
-
sh1ro
-
Ax1le
-
nafany
-
interz